Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: En Bismarckantipode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Bismarckantipode.
partierne, propaganda, hele det politiske livs ydre apparat
og alt som hænger sammen med det, de vigtigste politiske
realiteter. For Lagarde er alt dette bare skum paa overfla
ten. Den virkelige politiske realitet ser han dér, hvor «na
tionens sjæl» lever og paavirkes og utvikles til godt og ondt,
i første linje i skole og religion. At nationens sjæl kan
holde sig frisk og trives, danner for ham al sand politiks
indhold og opgave. Seiv hvor han kommer med praktiske
detalj forslag, f. eks. angaaende finanspolitikken, er nationens
sjæl allid polen, som hans politiske tænknings magnetnaal
peker mot. Man vil derfor forståa, hvor vanskelig det er at
løse hans politiske tankegang ut av disse overbevisningers
etiske helhetskompleks. Denne tankegang faar jo sin rette
mening og sin levende kraft først i samklang med det hele.
Enhver ser, at Tysklands skjæbne har udviklet sig stik
imot Lagardes ideal, og den som vurderer politiske læresæt
ninger alene efter deres praktiske resultater, maa bryte sta
ven over ham. Men den som uhildet dømmer om nuti
dens virkelighet og ser paa den i lys av Lagardes idéer,
krav og spaadomme, maa bringes til dyp eftertanke. Efter
liberalismen, hvis likklokke Lagarde seiv fik høre, fulgte
socialismen. Ved sin forbindelse med demokratiet, som op
rindelig siet ikke var nogen selvfølge, har den holdt liv i de
farer, som liberalismen indebar, men den har i første linje
fremmet og i skjæbnesvangert maal fuldbyrdet utviklingen,
som Lagarde frygtet saa meget: at nationen mistet flere og
flere rettigheter til fordel for staten. Statens absolutisme,
som Lagarde har spaadd, er blit et faktum, og dens magt
omraade og virkekreds utvides stadig og synes aldrig at ta
slut. Jo mere der socialiseres og kommunaliseres, des kjæm
pemæssigere vokser funktionærapparatet, hvis omkostninger
kvæler statsbudgettet. Forholdet mellem funktionær og ikke
funktionær nærmer sig med hurtige skridt det groteske.
Ifølge helt igjennem paalidelige beretninger har utviklingen
i det kommunistiske Rusland alt ført dit, at det hypertropisk
voksende byraakrati har utformet sig til autonom magt,
til en stat i staten. I Tyskland maa der for alvor regnes
med den samme fare : nationen vil bli underlagt en by
raakratkaste, som er absolut overlegen, hvad tal og magt
midler angaar, og hvis høieste interesse efter alle psyko-
265
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
