Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: En Bismarckantipode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Albert Dresdner.
Albert Dresdner: En Bismarckantipode.
det. For de krav han forkynder, er ideale, og de ideale
krav er ikke bestemt til at omsættes i praktiske indretninger,
men til at virke som aandelig kraft fremover i tiden, at ut
føre et skjult arbeide i opdragelse av den ene gene
ration efter den andre, at bli staaende ved magt uforandret
i sin inderste kjerne, men dog under nye former, som folger
livets og tænkningens evige forandring. Og jeg tror, at La
gardes idéer kan bli til virkelighet paa en helt anden maate og
i helt andre former end han seiv ante. Vor tid, som beher
skes helt og holdent av den sociale tanke, bærer jo et helt
andet præg end Lagardes tidsalder, slik som han saa den.
Det er intet, som idag optar de dygtigste og selvstændigste
noder i Tyskland mere intenst end tanken paa at organisere
nationen i samvirkende grupper, som skal dannes ut fra til
værelsens naturlige betingelser og som skal fungere som bæ
rere av hele det offentlige liv. I sin høieste fuldkommenhet
kunde disse samvirkende grupper kanske føre til en syntese
av den gammelgermanske forbundstanke og den mest mo
derne raadstanke. De vilde danne cellestater, hvis eksistens
berettigelse og ydeevne beror paa livskraften av de enkelte
celler, som de er sammensat av : individerne. Den høieste an
spændelse av den individuelle energi i samvirkets tjeneste,
det er idealet, som viser sig i horisonten, et ideal av
Lagardesk dimension. I hans aand sættes der som maal, at
nationen gaar tilbake til sig seiv og til livskræfterne, som hvi
ler i den, at den organiserer sin eksistens ut fra den og at
den saaledes arbeider sig frem fra skinfrihet til egte folke
frihet. Ti, som Lagarde sier : «ikke den er fri, som kan
gjøre hvad han vil, men den som kan bli, hvad han skal-
Fri er den som er istand til at følge det livsprincip, som er
git ham med paa veien. Fri er den som erkjender ideen,
som Gud har lagt ned i ham, og lar den utvikles til fuld
virksomhet.»
268
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
