Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ada Isachsen: Nordmændene paa Grønland - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordmændene paa Grønland.
ikke saa glad som han pleiet>, og da Torfinn trængte ind paa
ham, svarte han at han frygtet det siden vilde sies «at I har
ikke hat værre jul end den hos Eirik Raude i Brattalid paa
Grønland». Det var malt og korn til julebrygget som mang
let. Men Torfinn hadde nok av begge dele, «og der blev da
laget et julegilde saa anselig, at folk tyktes ikke ha set saa
megen pragt i et fattig land». Samme vinter blev Torfinn
Karlsefne gift med Gudrid, Torstein Eiriksons enke, som
hadde mistet baade mand og far og var flyttet fra sin gaard
Stokkanes paa den anden side av fjorden og over til sviger
faren paa Brattalid, «og gildet blev da forøket og deres bryl
lup holdt».
Utover vinteren blev der saa snak om at opsøke «Vin
land det gode», og om vaaren 1003 reiste der to skibe fra
Grønland med ialt 160 mand. Meningen var nok at ut
vandre, men vel ogsaa at tilfredsstille den lyst til utfærd som
i aarhundreder hadde drevet nordmænd og siden islændinger,
til at opdage og bebygge nye lande og drive sjørøveri paa lande
som alt var tat i besiddelse. Hovedmændene paa denne
første bevisste utvandring til Amerika (Leiv Eirikson var jo
kommet der helt uforskyldt) var Torfinn Karlsefne, som hadde
sin kone med og hvis søn Snorre blev født derover, Torvald
Eirikson, som døde og blev begravet paa Krossanes, paa
Labrador eller Newfoundland, Eiriks datter Freydis og hendes
mand Torvald, og desuten to islandske kjøbmænd Bjarne og
Torhal med deres skib.
Nogen bosætning blev det jo som bekjendt ikke. Landet
var frugtbart og godt nok; men de indfødte var stridbare og
krigsvandte, og efter 3 aars forløp naadde ekspeditionen til
bake til Grønland.
Sagaerne om Vinlandsreiserne er saa fulde av utrolig
heter, at det av den grund er blit tvilet om deres tilforladelig
het. Professor Nansen, som forøvrig ogsaa mener at
grønlændingerne virkelig har været i Amerika har forsøkt at
vise at sagaerne i sine aller fleste træk er bygget over gamle
eventyr og sagn. H. P. Steensby mener at nordmændene
(grønlændingerne) efter at ha været paa Labrador og Newfound
land er seilet ind i St. Lawrencebugten og at her har Vin
land ligget. De skulde da ha ment, at St. Lawrenceflodens
lange og brede nmuding var en fjord.
283
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
