Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ada Isachsen: Nordmændene paa Grønland - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordmændene paa Grønland.
Muligens er ingen av disse fremstillingerne helt korrekte.
Men de gir ialfald billedet av Freydis som baade modig og
uforfærdet. Et kraftig og handledygtig kvindemenneske, og
sikkert sin mand langt overlegen. Bare den ting at bli med
ut paa opdagelsesreiser i aapne baater, uten kompas og over
havet til vildt fremmede lande viser at hverken hun eller
hendes svigerinde Gudrid var rædde eller forsagte. Hvor
kvinder overhodet nævnes paa Grønland, er det altid med
respekt. Over vølven paa Herjulfsnes er der megen værdig
het, trods hun er iført sin forunderlige spaadomsdragt: «Da
hun kom ind, holdt alle det for deres skyldighet at hilse hende
med hæderlige ord, og hun optok enhvers hilsen, eftersom
han stod hende an.» Eirik Raudes kone Tjodhilde antok den
kristne tro og forlot sin mand paa hans gamle dage, da
kristenloven forbød de døpte at bo sammen med hedninger,
«men ham var det meget imot». Gudrid først gift med
Torstein Eirikson og siden med Torfinn Karlsefne forstod
trods sin mykhet og ynde altid at hævde sin plads, og Torun
skalden Helges kone, var et klokt og kraftig menneske:
«Heel mægtig var den kvinde,
og mægtig hendes slegt,»
sier en gammel oversættelse av «Skald-Helga Rimur». Men
indtagende var hun ikke.
Ved tusenaarsskiftet kom der til Grønland en mand hvis
historie ikke vedkommer os uten forsaavidt den gir en del
faktiske oplysninger om grønlandske forhold, og et ganske
livlig billede av livet i kolonierne.
Torgils Orrabeinsfostre var fra Island en mægtig høv
ding og berømt viking. Han hadde været i Norge flere aar;
hadde møtt Harald Graafell og Gunhild Kongemoder og siden
Haakon jarl, som hadde sendt ham til Suderøerne for at ind
drive skatter. Saa var han kommet tilbake til Island efter
at ha overdraget bestyreisen av sine eiendomme i Sogn til
sin bedste ven, og likeledes foræret ham sin kone. «Mange
tyktes dette en god gave,» sier sagaen. Paa Island giftet han
sig igjen og blev boende der i tretten aar.
285
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
