Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schnitler: Verdenskrigen. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VERDENSKRIGEN.
Før Verdenskrigen og under denne var det spørsmaal
brændende i Tyskland om angrep mot vest, forsvar i øst
var det rette valg. Meningerne var delte.
Enkelte fremhævet at forsvar mot Frankrike var let
tere end mot Rusland, og at dette talte for et angrep mot
øst. Hertil blev dog indvendt at et angrep ind i Rus
land let vilde føre til at russerne unddrog sig avgjørelsen og
at krigen saaledes vilde trækkes i langdrag. Dette vilde for
tyskerne med deres indskrænkede hjælpekilder sammenlig
net med Ententens kunne bli et meget farlig forhold. Ty
skerne maatte søke den plan som gav den bedste utsigt til
en hurtig avgjørelse, hvis de i det hele skulde kunne gjøre
sig haab om at vinde krigen.
Faren for et saadant luftstøt ind i Rusland, hvilket bl. a.
Napoleon hadde været utsat for i 1812, blev dog bestridt äv
flere. Disse fremholdt at forholdene var i denne henseende
blit anderledes end tidligere. Den russiske hær hadde nu
en saa stor offensivkraft, og føreren, slorfyrst Nicolai Nico
lajewitsch, var en saa energisk, paagaaende feltherre, dertil
saa ærgjerrig, at russerne neppe vilde begynde krigen med
en stor retræt. Hensynet til Polen og Ukraine, faren for en
social revolution forbod desuten het det en saadan
retræt. 81. a. var den kjendte, høit ansete østerriksk-ungar
ske generalstabschef, feltmarskalk Conrad v. Hötzendorf, en
ivrig talsmand for et angrep i øst.
En stor offensiv mot Rusland allerede i krigens begyn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
