Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guglielmo Ferrero: Det tredje aarhundrede og det tyvende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Guglielmo Ferrero.
heiste den liberale og konstitutionelle fane, lykkedes det dem,
efter Solferino, at fremkalde en omfattende bevægelse over
hele halvøen som tillot dem at samle den til én stat. De
smaa absolutistiske hoffer i Italien maatte vike for ett samlet
konstitutionelt monarki. Men begivenheterne i Italien vilde
ikke ha været tilstrækkelige til at trække Europa ut av usik
kerheten og förvirringen, hvis ikke Piemont hadde vist Preus
sen veien. Med fantastisk dumdristighet lykkedes det Bis
marck at gjøre ende paa den usikre situation som i hele
Europa var fremkommet av revolutionen i 1848, til fordel
for Tyskland og det monarkiske princip. Idet han benyttet
sig av den splid, revolutionen av 1848, Krimkrigen, den itali
enske krig, den polske revolution hadde vakt mellem Øster
rike og Frankrike, mellem Frankrike og England og ved
hjælp av den preussiske reorganiserte hær og den revolutio
nære lære om den almindelige stemmeret, lykkedes det ham
mot parlamentets vilje at slaa Østerrike og grundlægge det
Nordtyske Forbund under preussisk hegemoni; han rettet
forbundet mot Frankrike og skapte det tyske keiserdømme
under en fyrste av Guds naade og med et parlament valgt
ved den almindelige stemmeret.
Bismarck syntes saaledes at ha løst det problem som
Ludvig XVIII og Karl X ikke hadde magtet: at skape sam
arbeide mellem det monarkiske og det demokratiske princip,
ved at underordne det første under det sidste. 144 aar har
Tyskland med held realisert den politiske plan som i Frank
rike i 1830 hadde bragt det legitime kongedømme til fald.
Derfor stod krigen i 1870 for de konservative partier i hele
verden som monarkiets hevn over revolutionen av 1848, det
monarkiske princips triumf. 144 aar syntes monarkiet at
konsolidere sig i den grad at det ikke længere hadde stort
at frygte av de demokratiske doktriner og institutioner som
man hittil hadde anset for uforenelige med en monarkisk
regjering. De parlamentariske institutioner breder sig over
alt, Rusland alene staar imot indtil 1905; grundlaget for de
politiske valg blir bredere og bredere; seiv det østerrikske
keiserdømme antar den almindelige stemmeret. Med de
republikanske idéer gaar det stadig nedover, Frankrike be
finder sig politisk isoleret, og om det ved vedholdende an
strengelser lykkes det at organisere en republik paa grundlag
352
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
