Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guglielmo Ferrero: Det tredje aarhundrede og det tyvende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Guglielmo Ferrero.
Den store kamp mellem det monarkiske og det demokratiske
princip som begyndte i 1789, synes at ha endt med begge
motstandernes undergang. Det monarkiske princip er dødt.
Allerede rystet ved et aarhundredes vantro, rationalisme,
likhetsdoktriner, krige og revolutioner, blev det fuldstændig
rykket op med roten ved Verdenskrigen. Der findes jo her og
der endnu troner i Europa der som klipper svømmer over
syndfloden; men de som sitter paa dem, er ikke konger, det
er skygger. Europa kan maaske endnu opleve restaurationer,
men disse restaurationer vil ikke bli andet end politiske ut
veier og kombinationer og vil ikke vare længere end de
politiske utveier og kombinationer varer. Ærbødigheten, be
undringen, den næsten religiøse tillid til princippet er død
for lange tider. Den katastrofe som dræpte dem, var for
grusom.
Men det motsatte princip, som skulde ha fordelen av
monarkiets undergang, er det istand til at erstatte det? Man
kan ha sine tvil. Der er inden Vestens civilisation tre regje
ringer som isandhet og udelukkende hviler paa folkesuveræ
nitetens princip: Schweiz, Frankrike, de Forenede Stater.
Schweiz er ikke bare et litet land, men befinder sig desuten
under saa specielle vilkaar at det kun i ringe grad kan tjene
som eksempel. De Forenede Stater har vist at de demokra
tiske institutioner kan regjere seiv et umaadelig kontinent;
men de har vist det i Amerika, og Amerika er ikke Europa.
Frankrike er en stor europæisk stat, regjert av demokratiet;
men det har kun lykkes det at organisere de demokratiske
institutioner ved utholdende, av og til forfærdelige anstren
gelser som har varet mere end et aarhundrede, i et solid
og rolig Europa, og det har med dette maal for øie ofret
mange goder og værdifulde interesser. Noget lignende findes
ikke i de lande som mellem 1917 og 1919 har improvisert
saa mange republikker; de har fra den ene dag til den anden
indført institutioner som de like i forveien hadde foragtet,
og som er basert paa principper som de hadde avvist like
fra 1848 av. Kan de da ha nogen tro til disse principper?
Den demokratiske republik er for disse folk kun en forlvilel
sens improvisation, utenfor hvilken der kun er styrkens
brutale diktatur.
354
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
