Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christian Stray: Staar vor forfatning for fald?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christian Stray.
sal. Magten er samlet i Stortinget ikke bare paa den maate at Stor
tingets vilje er den endelige lov, men ogsaa paa den maate at den
utøvende myndighet er kommet i et fuldstændig avhængighets
forhold til Stortinget. De omhyggelige grænser grundloven
av 1814 trak mellem den utøvende og den lovgivende
myndighet, er derfor ikke længer av den samme interesse
som før, likesom den domstol den instituerte til vern om
disse myndigheters magtsfærer, hører fortiden til. Det er jo
grundlovens bestemmelser om Stortinget som idag er hoved
hjørnestenen i vor forfatning. Det er derfor ogsaa mot Stor
tinget stormen vil bli reist, nåar man nu kræver indført en
ny form for folkestyre. Dermed kan man si at turen er
kommet til den sidste skanse i grundloven av 1814.
Da Riksförsamlingen paa Eidsvold traf bestemmelse om
Stortingets funktioner, saa den ogsaa her først og fremst sin
opgave i at sikre Stortingets magtstilling overfor Kongen.
Den indskrænket sig derfor ikke til at fastslaa Stortingets lov
givende myndighet, men tilla det uttrykkelig en række andre
funktioner, uagtet det ikke var utelukket, men tvertom natur
lig at flere av disse vilde bli utøvet i lovsform. Saaledes blev det
fastslaat at det tilkom Stortinget at paalægge skatter, avgifter,
told og andre offentlige byrder. Videre blev det bestemt at det
tilkom Stortinget at aapne laan paa rikets kredit, at føre op
syn med rikets pengevæsen, at bevilge de til statsutgifterne
fornødne pengesummer, at revidere gage- og pensionslister,
at utnævne fem revisorer der aarlig skulde gjennemgaa
statens regnskaper o. s. v. Det var saa meget mere übetænkelig
at henlægge de sidst nævnte funktioner til Stortinget som for
holdene dengang var enkle og oversigtlige. Som tidligere
nævnt var statens utgifter i 1815 ikke mere end ca. 4 mill.
kroner, og statsmaskineriet var saavidt ensartet at det ikke
var vanskelig at ha oversigt over hvor pengene blev av.
Ganske anderledes er stillingen i vore dage. Det er foran
omtalt hvordan statshusholdningen har skiftet karakter, og
det er paapekt hvilken bred plads statens økonomiske virk
somheter har skaffet sig paa budgettet. Denne utvikling har
medført at grundlovens bestemmelser om Stortingets funktioner,
saaledes som praksis har forstaat dem, ikke længer svarer til
livets behov. Oprindelig git med det formaal for øie at sikre
Stortingets magtstilling, tilgodeser de ikke det formaal som
364
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
