Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans P. Lødrup: Konservativ politik - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Konservativ politik.
som den dag idag utnyttes av agitatorerne. Den fare de
konservative løper til alle tider nåar de forsvarer det værdi
fulde i det bestaaende samfund mot samfundsstormere, er at
de blir passive i sin konservatisme, at de glemmer at de
ogsaa maa skape nyt, bygge op. Skal man bygge, blir det
ofte nødvendig at rive ogsaa.
Det synes nu at være paatrængende nødvendig at man
begynder at drøfte ut fra konservativt synspunkt hvad
der maa rives og hvad der maa bygges. I den daglige poli
tiske diskussion er det nu snart bare socialisterne som angir
diskussionstemaerne. Hele diskussionen er blit et pro og
kontra de theser socialisterne opstiller. Det er nødvendig at
diskutere dem, men det er neppe synderlig frugtbart for
konservativ politik at indskrænke sig til altid at diskutere
politik paa bakgrund av socialismen.
En tilfredsstillende form for statsstyre og samfundshus
holdning har verden endnu ikke set. Antikkens samfund
bygget paa slaveri enten de var republikker eller monarkier,
feudaltiden bygget ogsaa paa ulikhet i menneskenes retsstilling,
der var mange smaa herrer, men ingen sterk centralledelse som
kunde beskytte de svake mot de sterke. Den fik man i ene
voldskongedømmet. Det førte til gjengjæld folk og land op
i de besynderligste eventyr alt efter monarkens indfald. Han
var den eneste vilje i landet, behaget det ham at utsuge sine
undersaatter med skatter, blev de utsuget. Og det behaget
regelmæssig enevoldskongerne eller deres omgivelser. De
sidste 150 aar helt fra den store franske revolutions frede
lige og straalende begyndelse, gjennem dens utskeielser,
gjennem den trætte synken tilro i Napoleons keiserdømme,
gjennem den hellige alliances reaktion, gjennem revolutio
nerne i 1830 og i 1848, gjennem borgerkonger og indskræn
kede monarkier, gjennem de nationale samlinger, gjennem
parlamentarismen og helt frem til den russiske revolutions
gjentagelse av den store franske revolutions utskeielser
hvad er alt dette andet end en eneste søken efter en brukbar
forfatning istedenfor det avskaffede arvelige høvdingestyre.
En række berømte franskmænd Maistre, Comte,
Balzac, Taine og Renan f. eks. finder lösningen i at
vende tilbake til monarkiet. En av de mest kjendte av vore
dages franske royalister Jules Lémaitre skriver i
429
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
