Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans P. Lødrup: Konservativ politik - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans P
. Lødrup.
hos os det var livsspørsmaal for nationen. Derfor dannet
de partiskille.
I vore dage er der én sak som er en livssak og som
danner skille. Det er spørsmaalet om samfundet skal styres av
flertal eller av mindretal, om eiendomsret eller fælleseie, privat
initiativ eller offentlig forsorg for alt og alle forskjellige
sider av samme sak. En sund politisk utvikling maa gaa i
retning av samling paa begge sider av dette skille. Alle vi
som er konservative, altsaa høire, frisindede venstre, venstre
og Landmandsforbundet danner naturlig en politisk gruppe
fordi vi er enige i det centrale, det grundlæggende. Den
vigtigste opgave i norsk politik er at bringe folk til at forståa
dette og til at indrette sig efter det. Det var forhaabentlig
begyndeisen til den borgerlige samling vi saa under jernbane
streiken. Alle andre spørsmaal er bispørsmaal, hvorom me
ningerne inden de enkelte partier er delte. Og de faar løses
efterhvert som der kan skaffes et retskaffent flertal for dem.
Forøvrig bør man vogte sig for «sakerne». Det er mæn
dene som skal styre, men hos os blir det snart «sakerne».
Burde vi ikke begynde at gaa til valg paa mænd istedenfor
paa «saker»? Vi er kommet langt bort fra den urgermanske
kaaring av høvdinger. Derfor sitter ogsaa saa mange høv
dinger utenfor vort politiske liv. «Parlamentarismen er de
myke ryggers tid,» sier Hans E. Kinck. Og saa myke er
ryggene blit at det nu hører til god parlamentarisk tone at
stemme mot sin overbevisning i tinget, hvis man blir over
stemt i partigruppen. Det kaldes partidisciplin!
Hvorfor ikke nu vende tilbake til vor stammes uroprin
delige og seiv kaare vore høvdinger? Hvorfor ikke vælge
dem vi har tillid til blandt landets første mænd til at regjere
os? Hvorfor ikke vælge regjeringen ved direkte
valg like vel som Stortinget?
I Amerika har ifølge Ludvig Meyers anførsel en række
byer tallet opgives til 400 avskaffet de talrike kommune
styrer og vælger isteden et kommissariat paa 5 medlemmer
til at administrere byen. Og 100 byer har overlatt den
øverste administration til én folkevalgt chef, saaledes at
kommissariatet bare faar det arbeide bystyret tidligere utførte.
Det er nemlig ikke tallet paa de valgte repræsentanter
som er avgjørende for folkesuveræniteten. Tallet er bare et
436
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
