Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D. N.: Krigsforsikringen kontra England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det nødvendige materiale til bedømmelse av saadan forret
ningsvirksomhet til et fremmed lands regjering.
Hr. Poulsson foretrak imidlertid at stille sig paa reder
nes side og bli staaende som Krigsforsikringens formand, i
hvilken egenskap han jo ogsaa har mottat de ydre æresbe
visninger som følger med en saadan stilling, seiv om han
derved saa sig reduceret til at adlyde, ikke sin egen, men
redernes vilje, og, som nu, ogsaa til at forsvare deres handle
maate. Og som vi vet, var der sterke viljer i rørelse, der
nok kunde gjøre ham stillingen broget. For det er jo klart,
at jo høiere assuranseværdien stiger, des større er fristeisen
til at fare uvørent frem med skibsværdierne og hvad disse
indeholder av menneskeliv og varer. Og fristeisen blir saa
meget større, nåar Krigsforsikringens styre paa et givet tids
punkt frigir kontrollen over skibsværdierne i strid med alle
tidligere forutsætninger og derved gir rederne adgang til at
forhøie assuransen i det dristige og forgjængelige haab, at
de i henhold til 1 % krigsklausulen skulde finde dækning
hos de utenlandske befragtere for assuransepræmien uten
hensyn til de økede værdier og præmiens størrelse. Det
hadde i sandhet været letvint at være reder under slike for
hold, men som tidligere paapekt, viste dette sig at være en
fortvilet «misforstaaelse».
Kan man under saadanne forhold forundre sig over, at
de forholdsregler, der tages til forsikring av norske fartøier
mot krigsfare, blir det rene vrængebillede av en krigsforsik
ring, hvad vore store tap, halvparten av vor handelstonnage,
noksom bekræfter? Og kan man forundre sig over, at man i
utlandets presse skarpt ironiserer over forhold, der tillåter
en slik opjobbing av værdierne (se Fair Play for januar og
februar 1917), paa samme tid som man paa officielt hold ut
taler sin misnøie med «visse forholdsregler»? Jeg haaber
imidlertid at skulle kunne gjøre, om ikke de ansvarlige, saa
ialfald «Samtiden» slæsere indlysende, paa hvilken side «misfor
staaelsen» er at søke. Og jeg gjør det ene og alene i den
hensigt, at Stortinget en anden gang under lignende forhold,
uanset hvor mange skibsredere der sitter paa Stortingets
præsidentstol og regjeringens taburetter, skal staa paa vakt
mot den slags gjensidige krigsforsikringsinstitutioner, i ly av
hvilke det er lykkes rederne at føre utenrikspolitik paa egen
514
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
