Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D. N.: Krigsforsikringen kontra England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krigsforsikringen kontra England.
tjenstfuld handling, at Krigsforsikringens styre tok initiativet
til at gi en lov med bestemte grænser for assuranseværdierne
en helt flytende karakter, med übegrænsede muligheter for
assuransegevinst uten hensyn til de almene interesser som
derved blev truet, uten hensyn til det etisk og socialt for
kastelige i alt som smaker av assuranseaager under slike
krigsforhold, og uten hensyn til at utlandet paa det tidspunkt
allerede blev søkt interessert i vore skibsværdier. Den be
stemmelse som blev indflettet, at forsikringsværdien skulde
være godkjendt av Krigsforsikringens styre, blir jo det rene
spilfegteri, nåar’ vi som nu har erkjendelse fra Krigsforsikrin
gens formand om, «at hvordan og hvor høit skibene blev
forsikret andetsteds, befattet vi os ikke med».
Spørsmaalet om forhøielse, eventuelt ophævelse, av Krigs
forsikringens maksimalgrænse vakte jo en længere debat i
Stortinget i 1915 og gik ikke gjennem efter ledernes ønske.
Først det paafølgende aar satte man sin vilje igjennem og
fik Stortinget til at ophæve maksimalgrænsen, efteråt para
graf 6 tidligere var omformet derhen, «at ethvert forsikrings
pligtig fartøi forsikres for den værdi, som er fastsat for dets
kaskoforsikring og godkjendt av styret». Med andre
ord: Stortinget overdrar sin myndighet m. h. t. fastsættelse
av takster til Krigsforsikringens styre, og denne lar den
efter hvad vi nu vet gaa videre til rederne seiv. Og
det var muligens kollegialt gjort av Krigsforsikringen. Det
sparte den ialfald for en hel del kvalm fra redere, der var
misfornøiet med at deres skibe ikke var taksert høit nok.
Men hvorledes Krigsforsikringen efter hvad der tidligere er
passert, vil forlike denne kollegialitet med det tillidsmandat
Stortinget hadde git den, det blir et aapent spørsmaal.
Det er den ene side av saken. Den anden er den, at
Krigsforsikringen paa det tidspunkt umulig kunde være uvi
dende om, at Rederforbundet i sin ultimatumlignende «note»
til den britiske regjering av 7de juni 1916 hadde opgit be
stemte data for krigsassuransen. Forsikringsværdien for et
fartøi paa 1700 ton, der i 1914 var sat til 250 000 kroner, ut
gjorde i mai 1916 1250000 kroner, altsaa en smuk stigning
paa 500 % Paa grundlag av denne «note» gaar den britiske
regjering med paa den tidligere omtalte overenskomst om
1 % krigsklausul, der paala de utenlandske befragtere at
517
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
