Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D. N.: Krigsforsikringen kontra England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krigsforsikringen kontra England.
assuransen en direkte beskatning av det forbrukende folk.
Krigsforsikringen var utvilsom den vigtigste av alle vore
kriseinstitutioner. Ti i motsætning til de fleste av disse lot
den sine virkninger føle baade indad og utad som vi har
set ikke mindst det sidste.
I sit forsvar for «systemet» anfører Krigsforsikringens for
mand sluttelig, «at vore skibes forsikring mot krigsforlis andet
steds siden den omtalte lovforandring har ligget langt over
Krigsforsikringens værdier.» Og han nævner som eksempel
herpaa, «at vore skibe under engelsk befragtning like siden 1916
blev forsikret med et tillæg av Vs til Krigsforsikringens værdier
altsaa utover det beløp som Krigsforsikringen dækket>.
Jeg er opmerksom paa, at der i forbindelse med tonnage
avtalen paa vaarparten 1917 blev sluttet en assuranseover
enskomst med den engelske regjering, i henhold hvortil der
vistnok blev forsikret med et tillæg av 1/s til Krigsforsikrin
gens takster, som av Krigsforsikringens formand oplyst. Efter
alle de morderiske sænkninger og store tap for norsk skibs
fart i første halvdel av 1917 fandt man i England efter om
stændigheterne at kunne gaa med herpaa, idet man til fore
byggelse av yderligere assuransekonflikter med norske redere,
formentlig har latt sig lede av ønsket om at faa sat en be
stemt grænse for værdistigningerne, en grænse man i Norge
hadde arbeidet for at utviske. Situationen var jo efter den
utvidede übaatskrig blit en helt anden og ligger delvis uten
for den ramme, som var optrukket for min fremstilling om
aarsaken til kulforbudet.
Men at man i England har hat det indtryk, at de norske
redere har chargert høie krigsomkostninger, iremgaar med al
ønskelig tydelighet av Fair Play’s uttalelser i oktober og
november ifjor, og disse akcentueres yderligere ved den pole
mik som utspandt sig i samme avis mellem enkelte engelske
indsendere paa den ene side og enkelte norske redere paa
den anden, hvilke sidste følte sig i høi grad besvegne over,
at det engelske laanemarked paa det tidspunkt var blit stængt
for dem og gav sin bitterhet herover luft.
Behøves der egentlig flere bevis end dette for at konflik
ten mellem den britiske regjering og norske redere bundet
dypere i engelsk tænkesæt end disse i sin letsindige optimisme
har hat forstaaelse av?
521
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
