Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D. N.: Krigsforsikringen kontra England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35 Samtiden. 1921.
Krigsforsikringeu kontra England.
i utlandets og landsmænds øine. Nu har de ved sin taushet og
passivitet gjort sig medskyldige i jobbetidens misgrep, og denne
manglende courage d’opinion blandt norske redere er ikke den
mindst nedslaaende företeelse fra krigsaarenes høie dønninger.
I England hadde man under krigen et slagord, der her
hjemme syntes at være gaat helt upaaagtet hen. Det lød : business
as usual, d. v. s. forretningslivet skulde gaa sin vante gang uten
opskrudde værdier og priser eller anden form for krigsaager.
Det var i kraft av denne maksime, at den engelske krigsfor
sikring blev basert paa skibsværdierne før krigen, og at disse,
saa vidt mulig, den hele tid blev søkt holdt stabile. Det er
jo av den allerstørste betydning at saa sker til motarbeidelse
av sociale forstyrrelser og økonomiske omveltninger. Og
nåar Krigsforsikringens formand i den forbindelse meget kate
gorisk bemerker: «det er ingen enkelt institution, heller intet
enkelt land givet at fastsætte værdier», saa vil jeg henlede
hans opmerksomhet paa, hvad der i saa henseende blev ut
rettet i England under krigen. Ved streng sparsomhet i den
offentlige og private husholdning er det lykkes England ikke
alene at holde sit eget forretningsliv og sine egne finanser
oven vande, men ogsaa at finansiere sine allierte. Og vel er
Englands ressourser store, men tror virkelig Krigsforsikrin
gens formand, at dette vilde være lykkes, om man der som
herhjemme, under Krigsforsikringens ægide, hadde git infla
tionen frie tøiler?
Det er foråt det økonomiske liv, saa vidt mulig, skal
gaa sin vante gang, at samfundet i moderne stater under
krigsforhold betaler en sikringspræmie i form av krigsforsik
ring, hvad enten denne iklædes form av en garanti eller
gives i direkte tilskud. I Norge var Krigsforsikringen tvun
gen i motsætning til i England og de andre skandinaviske
lande, hvor den var frivillig. Og dette var vistnok for vort
vedkommende en stor «misforstaaelse». Man skal ikke en
gang gi skinnet av, at fartøier er tvunget til at opsøke krigs
farvand, bortset fra de mange praktiske vanskeligheter ved
en retfærdig fordeling av bidrag, under hensyn til risiko fra
fartøier i og utenfor krigsfarvand.
Her hadde det utvilsomt foreligget en opgave for Krigs
forsikringens styre at iverksætte en reform, da lederne i 1915
fik Stortinget til at snu op og ned paa hele Krigsforsikringen,
523
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
