Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charles Kent: Nordisk samarbeide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Charles Kent.
land og en smaastat som en av de nordiske. Og da ligger
faren nær for at föreningen vil blit et middel, ikke bare til
propaganda for f. eks. fransk eller tysk aand, men for disse
staters praktiske formaal. Hermed er ikke sagt at vi skal
forsømme at tilegne os hvad der er av værdi i de store
lands kultur, tvertimot. Men likesaa taapelig som det vilde
være at stænge av for kulturströmmen fra disse land, likesaa
dumt vil det være at lukke øinene for at her altid vil bli en
avstand at overvinde. En anekdote fra min erfaring er
karakteristisk for denne avstand i vurdering: En engelsk
eskadre besøker en av Nordens større havnestæder. En
officer ombord faar besøk av en landsmand bosat der i
byen, og denne fortæller om sin søns forlovelse med en pike
av staden. Officeren (i fuldt alvor) : «So, you do mix with
the natives?»
Vi nordiske folk er nu kommet saa langt, at et uttryk
som det refererte ikke er tænkelig os imellem. Vi vurderer
hinanden allerede nu saa pas forstaaelsesfuldt, at vi kan ta
og gi paa forholdsvis like fot. Hvis det viser sig at under
et kulturelt samkvem os imellem, ett av landene er henvist
til at ta imot mere end det gir, er grunden da bare kulturel
underlegenhet ; men denne underlegenhet er paa den anden
side ikke større, end at sammenligningen tjener som en
spore til øket kulturel aktivitet i det land som maatte staa
tilbake.
Denne vor evne til at samarbeide paa like fot kommer
naturligvis tildels av at vi er grannefolk og av at vi har hat
saa megen historie sammen. Men jeg tror ogsaa det hænger
sammen med noget beslegtet i disse folks lynne, slik som
det har utviklet sig i historisk tid. Jeg tror det vilde lønne
sig for en historisk forsker at lægge bar den humane ten
dens i Nordens kulturhistorie. Den kom kanske tidligst frem
i Norge, som i middelalderen vel var det av de nordiske
land som lettest assimilerte det praktisk-humane drag i
kristendommen ialfald sammenlignet med Danmark stod
vi vel förrest. Men fra det 17de aarhundrede av har de tre
folk øiensynlig holdt nogenlunde like skridt. Et par sammen
ligninger mellem nordisk og almindelig europæisk aand fra
denne tid vil lægge forskjellen i dagen.
Vi har nylig i Danmark og Norge feiret 200-aars mindet
544
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
