Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gunnar Reiss-Andersen: Digte - Tyven - Skjæbne - Skygger og vaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKJÆBNE.
SKYGGER OG VÅAR.
Gunnar Reiss-Andersen
Gunnar Reiss-Andersen : Digte.
Ja smaa, fordi nu alt hvad dere gjorde
skal bli mit rov, forvandlet til en sang,
jeg kjender mig i forbund med de store
som langsomt sætter tingene igang.
Ja, jeg har visselig elsket før,
og endnu eier jeg minder
som stundom livsalig blør.
Men aldrig var visst mit sind som nu,
aldrig saavidt jeg mindes,
skjælvende vart som en aapen favn,
aldrig hvad før jeg følte
saa nakent og uten navn.
Jeg gir mig i dine hænder.
Intet om mig du vet,
Gjennem en susende og bar allé
gaar vi og ser de frosne spor i sneen,
som tiner ut og vet vi snart skal se
det første røde knopskjær i alleen
gaa som en dunkel brand fra træ til træ.
Vi vandrer mot det hemmelige væld
av våar som ulmer giennemjordens aarer.
Da hvisker du langt borte i dig seiv:
«Jeg husker det fra andre slike vaarer,
Jeg gik alene her og graat en kveld.»
«Jeg gik alene her og graat en kveld»
Som spøkelser glir ordene forbi os.
Aa, ungdoms ensomhet! Jeg vet det vel
at nu som før er vaaren i os seiv
et krav paa alt som ingen våar kan gi os.
og jeg gaar imot dig i blinde.
Dette er kjærlighet.
550
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
