Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arnor L. Havstad: Statskultus og demokrati - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fremskridtet maa ha sin gang.
Arnor L. Havstad.
dette ideal blev begravet i det stille en dag av en tør og
upoetisk mand, og en tør og upoetisk forsamling, et amts
formandskap overvar den landlig beskedne og klodsede hand
ling i landlig beskedenhet og klossethet. Og vi andre, vi san
set ikke rigtig, vi hadde mareridtet over os.
Javel, hr. statsraad Omholt, den personlige frihet er blit
et forældet begrep hos os, og vi seiv, vi som fik saa mange
gode kjælenavne i de skjæbnestore tider, da folket følte sit
hjerte slaa tungt ved hidsige glæder som trængte paa : «Kjæm
per», «odelsmænd», «norske kvinder og mænd», vi, vi er nu
de mindste i landet. Der er et væsen som vokser op og
overskygger os, som trænger sig ind paa os og strækker sine
føletraader og fangarmer overalt ind i vore forhold, ja ind i
vore hjem, ind i vor personlighet, vor vilje og vor karakter.
Vor selvregjering fortæres gradvis, vor frie ansvarsfølelse er
stattes av offentlig kontrol, moralen remplaceres med love og
forordninger. Vi er næsten uten at vite det seiv blit paa
tvunget en ny tro i landet, et nyt livssyn og en ny kultus.
Staten, det er nu guden, den nye straalende, hvis billede snart
skal reises paa Capitol.
Man har kanske hørt tale om det folk troglodyterne,
som Montesquieu heretter om, at da de blev trætte av sin
frihet og sine strenge seder, kom de sammen for at vælge
en konge, hvis love og befalinger kunde erstatte moralens
bud. Men den gamle mand de utsaa til sin fyrste, møtte
dem graatende, han skjønte hvad tiden led. Men Montesquieu
var en klok mand med indsigt i etikkens hemmeligheter og.
en stor idealist i store opgangstider.
Fremskridt ! Troen paa fremskridtet er blit til en over
tro i vört folk. Nationens store skald, han som trodde paa
os som mennesker, han sang om det evige foraar i livet.
Ak hit, hvor jeg sitter paa stranden ved det evigblaa hav,
fører vinden, som rasler i palmekronerne, essenser med sig
fra strande, hvor kulturer har blomstret op, modnet og gaat
tilgrunde. Maurernes, romernes, karthagernes, grækernes,
assyrernes og ægypternes kulturer svang sig op, tanken stor
met himlene. De store individer, som var racemodningens
top og krone drysset ut sin viden; mon den ikke hadde lig
get gjemt i racefrøet fra begyndeisen av? Og da de store
552
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
