Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arnor L. Havstad: Statskultus og demokrati - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Statskultus og demokrati.
orden, samvittighetsfuldhet, ansvarsfølelse, nøisomhet, ærlig
het, ædruelighet og familielykke.
Al landets jord bør komme under plogen ved støtte fra
offentlige fonds, uten at der derfor gjøres indgrep i rydnings
mændenes fulde eiendomsret til sine nye bruk. Vi ønsker
at bevare vor gamle agtede, frie bondestand. Den er, nåar
alt kommer til alt, allikevel det grundlag som gjorde det
mulig for os at bygge op vor politiske selvstændighet og vor
moderne kultur.
Vi maa naa alle disse maal ved frivillig arbeide og selv
beskatning, mens vi samtidig er aarvaakent opmerksomme
paa at vi ikke paa nogen maate øker statens magt. Ideali
tet og otfervilje kan utrette store ting, nåar de rette mænd
leder. Umiddelbart før krigen blev der i Sverige indsamlet
18—20 millioner kroner til et panserskib, hvor meget mere
værd er ikke vort frihetsbrev end et panserskib? Staten,
som idag tar en tredjedel av vor eiendom, og vor ret og
værdighet, tar fra vore barn to tredjedele og fra vore barne
barn alt. Det er uværdig frie mænd at la sig trække, la os
trække seiv, og dit det er ret at trække. Vi maa verge vor
frihet og hæve folket til større moralske høider, det er nød
vendig om vor folkepersonlighet ikke skal forkvakles og vor
kultur bare bli et skal omkring barbariet.
Men alt dette er faafængt tale. Tiden staar i dekaden
cens tegn. Der er ikke længer groveir i menneskenes sind,
der vokser ikke længer evner til ideal kulturutfoldelse. Men
nesket har ikke længer respekt for sig seiv, og de som har
magten, agter det ikke. Golde systemer, usikre teorier, som
alle er født av materialisme og gaar ut paa materialisme,
blir holdt for værdige til, likesom guden Baal og Moloch,
at föres med bævende menneskelegemer. Mennesket, som
Sofokles sang om i grækernes skjønne guldålder: «Mægtig
og stort er meget paa jord, intet dog herlig som menne
sket.» Og Ibsen i vor egen straalende opgangstid: «Plads
paa hele verdens hvælv, til at være helt sig seiv, det er lov
lig ret formmande.»n —.» Dette menneske er nu blit en brikke
i interessernes spil, og den etiske lov i dets indre, den som
Kant sa om at den henrev ham til den samme dype ær
bødighet som stjernehimmelen over os, den ansees nu ikke
længer for passende som grundlag for vor lovgivning og vort
569
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
