Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Stang: Det, valgprogrammerne tidde om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fredrik Stang.
gere aandelige værdier end de store. Men det, som ligger
utenfor landets arbeidsevne, det faar man la ligge til andre.
Vi maa altsaa indenfor videnskapens utstrakte omraader
vælge vore feiter og sætte al vor kraft ind paa at erobre
dem helt.
Og nåar det saa gjælder at vælge arbeidsfelter for den
videnskabelige forskning, er det mange betragtninger som
spiller ind. Jeg kan ikke ta dem alle med, men jeg skal
nævne nogen. Først og fremst maa man selvfølgelig ta op
alle de opgaver, som ligger særlig tilrette for os. Det er til
fældet med de videnskaper, som har norske kulturfrembrin
gelser eller norske naturforhold til gjenstand. Vi kan imidlertid
ikke indskrænke os til at ta op de opgaver, som av en eller
anden grund ligger særlig tilrette for vort land. Den vigtigste
faktor i al videnskabelig forskning er manden. Der hvor den
fremragende forskerbegavelse er, der maa arbeidsvilkaar ska
pes; enhver nordmand, som har en betydelig videnskabelig
begavelse, maa faa slike livsvilkaar her i landet, at han kan
utfolde sine evner og bruke dem. Den tanke ligger heldigvis
ikke længer vore statsmyndigheter fjernt; gang paa gang i de
senere aar er professorater oprettet for lovende videnskaps
mænd, uten hensyn til, om de har været nødvendige for
undervisningen. Men desværre helt frem er man ikke
gaat. Hvor mange av vore videnskapsmænd er det ikke, som
vel er naadd frem til et professorat, men har faat sit viden
skabelige arbeide stækket eller sin produktion stanset, fordi
de har maattet slite med en tidsødende elementærundervis
ning eller skaffe sig et nødvendig utkomme ved arbeide, som
ligger utenfor deres videnskap! Det er den sløsing med vær
dier, som bare fattigdommen kan forfalde til man sliter
undertiden silke av armod.
Gjælder det at forme retningslinjerne for utviklingen av
vort videnskabelige liv, møter man et spørsmaal, som i Norge
reiser sig ogsaa paa mange andre omraader: spørsmaalet om
centralisation eller decentralisation. Skal vi forsøke
at samle alt det, vi har av videnskabelige indretninger og
institutioner i et centrum, eller skal vi la det sprede sig
utover landet?
596
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
