Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristiane Skjerve: Lyset under skjeppen - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lyset under skjeppen.
røves av den røvede. Fordi kirken altid har kjæmpet mot
politiske fremskridt, blev det mulig for en liten klik av re
præsentanter for en avlægs samfundsordning at sætte i scene
en ødelæggelse som ingen ønsket og som ingen er villig at
ta ansvaret for, og som universalt fordømmes som en ana
kronisme. Om Europas katolske og protestantiske geistligbet
for nogen aartier siden hadde kastet al sin indflydelse i
vegtskaalen paa de mest radikales side, kan nogen insinuere
at verden kunde ha været i en værre stilling end den er nu?
Fordi kirken altid sanktionerte det bestaaende, men manglet
evne til at giennemsyre magthaverne og samfundet med mo
ralsk ansvarsfølelse, er hvert materielt fremskridt blit en fare
for den almene moral og tryghet. Menneskeheten opfører
sig som smaabarn der leker med fyrstikker. Arbeidsbesparende
maskiner truer arbeidernes daglige brød. En stor brand eller
anden ødelæggelse har ofte skapt «gode tider», derved at det
blev arbeide at faa. Arbeiderne i Amerika var altid imot
avholdssaken, fordi forbud vilde sætte hundre-tusener paa bar
bakke. Straks flyvemaskinen blev til virkelighet, hadde avi
serne lange fremtidssyner om dens betydning i krig, og det
paa en tid da de fleste drømte om evig fred. Ingen tænkte
paa slike muligheter som at redde menneskeliv i fare. Da
det hændte nylig at en flyver reddet en pike fra den visse
død ved at bringe motgift fra et labatorium, ofret aviserne
nogen faa linjer paa det. At høre duren av en flyvemaskine
over huset, er ikke længer nogen sjeldenhet i Kalifornia. Men
aldrig ser jeg uten at stanse og betragte den i dyp respekt
for menneskeaanden og menneskehaanden. Og allikevel
har flyvemaskinen fremmet lykken blandt menneskene? Hal
den gjort livet lettere at leve for den undertrykte? Den har
krævet mange og store ofre. Gamle forældre, unge enker og
smaa faderløse gaar i sørgedragt for dens skyld. Har den i
mindste mon hævet mennesket, andet end rent bokstavelig,
saa ofrene og sorgen ikke har været forgjæves?
Hvem bærer skylden for at menneskeaanden og menneske
haandens mest vidunderlige resultater i de forskjellige ret
ninger ikke faar bli til almen velsignelse for den samlede
menneskehet, men tvertimot vender sig mot mennesket
seiv i brutal ødelæggelse?
613
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
