Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans P. Lødrup: Konservativ politik - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans P
. Lødrup.
monopoler), mens andre drives av private. I sidste fald kan
monopolet bero paa bevilling eller koncession eller simpelt
hen paa den ting at man er alene om forretningen, fordi der
vel er plads til én, men ikke til to (faktiske monopoler).
Fælles for alle disse monopoler er at konkurransen er op
hævet.
Disse monopoler vil socialisterne ogsaa ha «socialisert»,
allesammen. Det er væsentlig et hensigtsmæssighetsspørsmaal
for de konservative partier, som er mindre doktrinære end
socialisterne. En del monopoler er jo allerede under kon
sens fra alle partier «socialisert». Ved en række andre rao
nopoler privatbaner, sporvogner o. s. v. har staten ved
koncessioner sikret sig at samfundsinteressen tilgodesees. Den
melder sig nemlig her væsentlig som en kontrol med at pu
blikum ikke eksploiteres paa en utilbørlig maate. Og da staten
kan paase det gjennem sine koncessionsvilkaar, skulde der fra
denne side set ikke egentlig være noget til hinder for privat
drift. Tvertimot har vi jo fra telefonen rik erfaring for at
den er billigere og især behageligere at ha med at
gjøre under privat drift end under offentlig. Men dette hen
syn krydses igjen av en anden interesse. Den private kapital
vil selvfølgelig ikke befatte sig med andre anlæg end dem
som direkte lønner sig. Derfor er det et meget rationelt
standpunkt at la staten drive det hele og benytte overskuddet
paa de lønnende anlæg til at dække underskud paa de uløn
somme. Og hvis staten vilde drive disse forretninger efter
forretningsmæssige og økonomiske principper istedenfor som
nu efter byraakratiske systemer, vilde der ikke være saa
mange betænkeligheter overfor en mere utstrakt statsdrift paa
dette omraade.
Imidlertid kan man ikke ri principper det er i mange
tilfælde bedre at faa et privat anlæg straks end at vente længe
paa et offentlig. Man maa altsaa bedømme tilfældene
kasuistisk.
Et lignende standpunkt maa den konservative politik
indta overfor spørsmaalet om grundværdistigning. At
høire ikke stiller sig uforstaaende til samfundsinteressen
kontra privatinteressen paa dette punkt, viser dets stilling til
Raadhusreguleringen med den dertil hørende ekspropriation.
Det viser at høire akcepterer princippet og er villig til
642
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
