Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans P. Lødrup: Konservativ politik - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans P. Lødrup.
tionsordning. Arbeidsforholdene er saa utrygge at arbeiderne
risikerer at bli sagt op naarsomhelst paa kort varsel uten at
de engang behøver at vite hvorfor. Enhver bedriftsstans gaar
nok ogsaa ut over kapitalen, men værst over arbeiderne. De
blir Æat paa bar bakke. De har gjort sin pligt, de har ingen
del i Jedelsen allikevel blir de en vakker dag sat ut av
arbeidet, fordi fabrikken stanser.
Derfor maa arbeiderne ta ledelsen seiv, vil en socialist
svare. D<et er nok et radikalt middel, men ganske urationelt.
Det er kapitalen som sætter foretagendet igang, den har plan
lagt det hele og tat risikoen og staar forskuds for alle for
arbeider. Arbeiderne sætter kun ind sit arbeide, som de hver
u&e faar kontant betalt. Derfor maa kapitalen ha ledelsen
enten nu kapitalen er privat, som i det nuværende sam
fund, eller den er fælleseie, som i den socialistiske fremtids
stat. Ti seiv i en kommunistisk stat maa jo nogen forvalte
«fælleseiet», d. v. s. kapitalen, og disse forvaltere maa jo ha
ledelsen, hvis der overhodet skal være nogen orden.
Under de nuværende samfundsforhold og det er dem
vi beskjæftiger os med — vil i ethvertfald ethvert andet system
føre til at kapitalen trækker sig tilbake. Skal den ikke seiv
kunde faa realisere hvad den planlægger, blir det hele for
hasardiøst.
Men dermed er det ikke sagt at det ikke er god konser
vativ politik at aapne arbeiderne og funktionærerne adgang
til at være repræsentert i ledelsen. Det kan nemlig med
føie sies, at seiv om arbeiderne ikke har noget krav paa at
ha ledelsen i sin haand, saa er dog deres interesse i bedrif
ten saa sterk at det er urimelig at de skal staa helt utenfor
ledelsen. Arbeidets indsats i produktionen er paa dette punkt
gjenstand for en ganske urimelig undervurdering. Man kan
ikke i længden fortsætte med at la en mand som eier en
aktie paa 500 kroner i en bedrift ha større indflydelse paa
ledelsen end en arbeider eller funktionær hvis hele eksistens
er knyttet til bedriftens trivsel. Det er en sørgelig overvur
dering av pengers værdi.
Det er derfor meget sterke grunde som taler for at gi
arbeidere og funktionærer en lignende adgang til ledelsen
som aktionærer. Det er særlig i de store anonyme selskaper
med deres skårer av arbeidere, at der er behov for en nær-
646
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
