Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Johannessen: Kincks nye bok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KINCKS NYE BOK.
ET SYNSPUNKT.
Kinck plukker nu og da sine opsatser sammen fra ømse
tidninger og tidsskrifter og ordner dem i smakfuld
buket. De som har forvildet sig i den kinckske urskog er
taksam for slike utsyn.
Nu har vi atter faat slik en samling i «Mange slags kunst».
Allerede titelen antyder en flot skjødesløshet. En ualminde
lig vellykket titel er det; ti bokens indhold er yrende mang
foldig. Han slentrer avgaarde gjennem ættesagaens forjæt
tede land, rundt fænomenet Villon, ytrer nogen ord om
Hamlets alder, falder i staver ved Ragnhild Jølsens død,
tørker andagtsfuld noget støv av en glemt digters byste, hol
der en stemningsfuld mindetale over en miskjendt litteratur
professor, flyr sluttelig i flint over kritikakleres pirkerier, og lar
det regne i øst og vest med de værste gloser han kjender:
«kellnere», samvittighetsløs industribaron og leverandør», «se
minarister», «fædrelandsløse jøder», o. s. v.
Motsigelseslysten er sterk hos Kinck. Allerede det at en
ting er blit almeneie, er nok grund til at si nei. Han vil ikke
mene hvad alle andre mener, «anerkjender ikke nogens
verslære, ingen strofiske systemer>.
Men han er ikke bare neilysten. Han trækker med var
som haand frem det glemte og miskjendte, pudser litt paa
det og stiller det paa plads.
Hvad gir saa Kinck i denne bok? Svært litet som en
kan gripe i haanden, noget som man kan ta og føle paa
og holde frem til beskuelse og eftersyn. Ti Kinck seiv sorger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
