Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tanker ved aarsskiftet - I. Fridtjof Nansen: Menneskekjærlighet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fridtjof Nansen.
store og smaa nationer været samlet i Reformationssalen i
Genf til drøftelse av menneskehetens fællesanliggender, megen
ædel tankegang er kommet til orde og meget er vel utrettet;
men det lar sig like vel ikke negte at forbundet ikke hittil
har baaret sit navn helt med rette, de tre største magters
pladser stod tomme, Amerika vilde ikke komme, Rusland
og Tyskland fik ikke lov; og at dette har lammet eller ialfald
i høi grad begrænset forbundets virksomhel og autoritet er
en selvfølge.
I november møttes delegerte fra en række av stormagter
i Washington for at prøve at lette folkenes knugende militær
byrder, for at forhandle om muligheten av en delvis avrust
ning. Den amerikanske utenriksminister Mr. Hughes ind
ledet møtet med en tale som forbløffet forsamlingen, ved
sin uhørte direkthet, sin positive omsvøpsløshet; han gik
ganske forbi alle fraser, uttalte ingen ønsker eller forhaab
ninger, stilet ikke nogen adresse, men kom med engang
med bestemte krav og formet dem i übønhørlige tal: sa a
mange krigsskibe skulde Storbritannien ha lov til at ha,
saa mange Amerika, sa a mange Japan, og dersom de alt
hadde flere, skulde de hugges op, og hvis de hadde nye krigs
skibe under bygning, skulde bygningen stanses. Det virket
vidunderlig nyt og forfriskende, som et gjennembrud, et
hugg og en bresche tvers igjennem det gamle diplomatis klun
ger som gror over og spærrer alle direkte veier folk og folk imel
lem. Den vældige gjenklang Hughes’ ord vakte, ikke bare i
Amerika, hvor praktisk talt hele nationen stod samlet om sin
ministers forslag, men ut over hele den civiliserte verden,
var et talende vidnesbyrd om folkenes følelser og ømsker.
Men saa kom forhandlingerne og med dem frygten og hen
synene og interesserne, og den dristige amerikanske plan er
blit forkludret og er mest som bortkommet i diplomaternes
mørke-skodde; og nu —ved aarets slutning —staar vi usikre
og skuffede, vet ikke om det tilslut kommer noget utav
det hele.
Gang paa gang i det ibrløpne aar samledes Det høi este
raad. Naar der opstod nye vanskeligheter eller nåar faren
for indbyrdes brud blev overhængende, satte enten tens første
ministre hverandre stevne for at raadslaa. Der sitter frem
ragende mænd i raadet, store dygtigheter, flinke til at tinde
2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
