Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tanker ved aarsskiftet - I. Fridtjof Nansen: Menneskekjærlighet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fridtjof Nansen
ikke smakt noget paa fem døgn. Hun hadde ikke længe
igjen, men følte vel kanske et svakt velvære ved at faa lem
merne tødd op, før det var slut. Om faa dager vilde alle
være Jkolde. Dette er en hverdags-historie, en kunde opleve
lignende hus efter hus.
Jernbanestationerne er overfyldte, togene beleires av tu
sener og atter tusener, mennesker paa flugt, de vet ikke
hvor de vil hen, de har bare én tanke: bort! Bort fra suiten
og kulden og døden, til et andet sted hvor der kanske er
mat at tinde og brændsel at varme sig ved. Og vognene rul
ler avstcd med sin frygtelige last, sætter de ulykkelige av,
snart her, snart der: men overalt møter de de samme fien
der, like grusomme, like übønhørlige, langsomt dræpende.
Og det er ikke bare i Rusland, i Georgien er det kanske
endda værre end i Volgadistriktet, i Konstantinopel er ri
tusen russiske llygtninger uten mat og folk stuper i gaterne,
ja seiv paa Krim sulter de. Og det ulykkelige Armenien.
Der var hele befolkningen uten mat allerede i august. Paa
forsamlingen i Genf avfattet vi høitidelige adresser om at
skaffe armenierne et hjem; men blir det ikke bragt hjælp,
blir det intet folk til at nyde godt av det hjem, om det nogen
sinde blir git.
Det tales ofte om de millioner som i krigen blev lig
gende paa slagmarken, og Gud skal vite det var forføerdelig ;
men i Rusland strider i denne dag end n u llere millioner
med døden. Og hvilken død! I krigen var det da ofhe nerve
spænding, handling, og til slut en kule, en hurtig avgjørelse.
Her er det suiten og kulden, en übønhørlig pine fra uke
lii uke, fra dag til dag, fra time til time
Verden vet om det som nu foregaar i Rusland; ingen
kan undskylde sig med at han ikke har hørt det ngdsens
skrik som fra millioner struper stiger mot himlen. Men det
gjør likevel ikke det indtryk en skulde vente, krigen har av
stumpe! menneskene, ser det ut til; naturligvis har man
medlidenhet, men hvad skal man gjøre? Vi har mere end
nok at tænke paa hjemme, og desuten, dersom det virkelig
lykkes at komme til hjælp, vil det bli en styrkelse for sov
jetregjeringen, og da kan det sidste bli værre end det første.
Dette med sovjetregjeringen er det hyppigste og virksomste
argument mot os som mener at noget kan og maa gjøres.
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
