Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tanker ved aarsskiftet - IV. E. Sandberg: Den finansielle stilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den finansielle stilling.
Av ekstraordinære midler er der i kriseaarene indkom
met 2146 millioner kr. Disse er anvendt til jernbaneanlæg,
utbygning av vandfald, indkjøp av Grong, Glomfjord og Nes
bruket, dyrtidstillæg, dyrtidsforanstaltninger, ekstraordinære
forsvarsforanstaltninger, nøitralitetsvernet etc, etc.
Det vilde være urigtig at underkjende den gode hensigt
som har ligget til grund for disse dispositioner, det var for
anstaltninger, som for at tale med finanskomiteens tlertal,
var sat i verk dels for at sikre landet i en vanskelig tid, dels
for at komme enkelte næringer tilhjælp i vanskelige situa
tioner, eller for at sikre samfundet mot nød av forskjellig
art i krisetiden.
Disse sammndsmæssige hensyn kan forklare at der er
brukt mange penger, men de kan ikke helt ut forsvare, at
der er brukt for mange og siet ikke, at der fremdeles brukes
for mange penger.
Man maa være enig med finanskomiteens mindretal
nåar det uttaler :
«Ulykken er at der i mange av administrationens grener
paa grund av de store indtægter under høikonjunkturen har
utbredt sig en viss likegyldighet for statens utgifter, der ogsaa
har faat sin næring av regjeringens propositioner og Stortin
gets bevilgninger. Den store forhøielse av lønningsbudgettet
og dyrtidstillæggene har ogsaa bidrat hertil, hvor nødvendig
det end var at bedre de offentlige tjenestemænds kaar. Men
det er ikke alene i centraladministrationen og ikke fortrins
vis i denne, men ogsaa i alle de til denne knyttede grener,
at denne tlothet har gjort sig gjældende, mest selvfølgelig i
de forskjellige kriseadministrationer. Som et eksempel paa
hvad der er medgaat, kan nævnes, at drift, lagring og admi
nistration av de 2 fiskecentraler alene i aaret 1919 androg
til henved 43 millioner kr.»
Men la os sætte en strek over alt dette, la os glemme
det skjæve og skakke fra kriseaarene, la os si med finans
komiteens tlertal som rigtig er: «Staten var nødt til at handle
raskt og kunde ikke i første række ta hensyn til rent for
retningsmæssige principper og lønsomheten.»
La os være enige om at det er godt og vel det der, at
staten intet kan bebreides fru krisetiden. Kan vi da ogsaa
fortsætte med at strø sand paa? Kan vi forsvare stiltiende
29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
