Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tanker ved aarsskiftet - V. Edvard Brandes: Kræfternes Spil - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edvard Brandes.
men ikke som den anden staar for Fald. Banken har alt
lidt Milliontab; thi dette undgaar ingen Bank under en
Krisetid med uhyre Prisfald i oplagrede Varer, altsaa maa
den sikre sig og vise sig stejl og haard. Og dog —og dog,
hvorvidt skal man gaa? Hensynet til Aktionærerne vejer
tungt, thi disse har rimeligvis overvejende købt deres Aktier
uden Spekulation for at indvinde en god Rente, af hvilken
de lever, maaske som eneste Indtægt hvorfor ængste
dem ved altfor stor Afskrivning og altfor ringe Rente, naar
Frist ikke alene Tid er Penge, naar alt dog, hvis der
blot förståndigt ventes, kommer i Orden efter Naturens evige
Lov, at Bølge falder og Bølge stiger? Dog Krisen kan
vare længe, meget længe og maaske endda forværres. Hvem
kan vide, hvad fremmede Ländes Uro og Sammenbrud kan
bringe af ny Ulykke ind over Landet? Og imens gaar Ryg
terne om Banken, onde og dumme, skadelystne og sladrende.
I hvert Fald i Danmark er det saaledes, at en betydelig
Banks Krise vilde virke mere fordærvelig end noget andet,
ikke at tale om en Storbanks Sammenbrud. Et saadant
vilde omtrent være ensbetydende med Landets Ruin. Og
ikke desto mindre vil i en Krise ethvert Rygte finde Troende
og Udbredere.
Særpræget for Tidens økonomiske Sammenbrud er, at
de to Stormagter: Kapital og Arbejde paa éngang er
stedte i Nød.
Kapitalen er ilde lidt af alle andre end af dem, der be
sidder den. Der synes at høre en overmenneskelig Styrke
til at anerkende Kapitalens Værdi for Samfundet, naar man
ikke hører til de lykkelige, der nyder dens Livsgoder. Det
er ikke alene Arbejderne, der vender sig med Foragt og
Haan imod Kapitalisterne, hvis Velvære de paastaar atfrem
skaffe ved deres Slid og Armod; men ogsaa Middelstands
folk, der slet ikke kan undvære Kapitalens Hjælp til deres
Virke, ja selv den frie Intelligens’ Folk, Videnskabsmænd,
Teknikere, Kunstnere, Forfattere alle de som selv mener
aldrig at dyrke Guden Mammon, men derimod gode og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
