Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tanker ved aarsskiftet - V. Edvard Brandes: Kræfternes Spil - VI - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edvard Brandes.
4 - Samtiden. 1922
Kræfternes Spil.
højet og oftest er saa ussel, underligt mat. Teatre skal være
som Fyrstenen, der slaar Gnister, nåar den berøres af kyn
dig Haand, og de ligger nu som Murklumper, indenfor
hvilke ingen Alterild flammer. Publikum er villigt nok,
maaske dog mest higende efter Adspredelse, efter den blot
muntre eller brogede eller støjende Tidsfordriv. Men et
saadant Publikum kunde den udvalgte Digter eller Musiker
eller Skuespiller tåge ved sin Haand og føre hvorhen han
vilde, ligesom den store Taler leder den blot nogenledes vil
lige Mængde.
Tankernes evige Strid føres ikke, og den store Kæmper
lever saare skjult, om han ellers er til.
Alt dette gælder blot nu under Dagenes hastige Løb.
Naturligvis bliver det hele anderledes, nåar Dagene former
sig til Aar. Vi kender Nutidens Tynge og Tryk og vi
frygter Onderne vil vedvare ind i den taagede Fremtid. Men
medens enhver enkelt tror at vide saa nogenlunde god Be
sked om, hvorledes hans eget Liv vil forme sig nogle Aar
fremefter, løber alle disse Enkeltliv sammen i det Uvisse,
saa snart nogen vil klare sig Samfundes eller Nationers Frem
tid. Man undres blot over, at nogen gider læse disse dyb
sindige Bøger om Europas Fald, Østens Sejr, Kulturens
Undergang, den hvide Races Selvforbrænding og hvad ellers
Titlerne kan være. U nyttigt og taabeligt at spekulere over
nåar og hvor den store Samfundsrevolution bryder løs eller
nåar og hvor den Verdenskrig, hvis Gløder endnu ulmer,
atter staar i lys Lue. Man kan spare sig alle Forudsigelser
og Ængstelser, eftersom dog ethvert Ræsonnement bliver
forgæves.
Man maa nok nøjes med at følge Voltaires \ise Raad:
dyrk din egen Have og lad de andre, store og smaa,
skotte sig seiv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
