Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tanker ved aarsskiftet - VIII. A. Jolivet: Fransk synspunkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fransk synspunkt.
midler til at gjennemføre de absolut uundværlige reformer
og offentlige arbeider’? Ja har vi penger nok til bare at
holde det gaaende?
Det er umulig at drøfte disse problemer uten at ta Tysk
land med i betragtningen. Jeg vilde meget heller undgaa at
tale om vor nabo, navnlig fordi jeg er nødt til at bruke
uttryk som ikke er egnet til at berolige. Men de to lands
skjæbner krydser hverandre og indfiltrer sig i hverandre
den dag idag fuldt saa meget som da deres hære stod
ansigt til ansigt og presset hverandre i krigens haand
gemæng.
La os da ialfald benytte anledningen til bestemt og klart
at gjøre rede for vore følelser likeoverfor Tyskland. Det er
langt fra at vi er forblindet av nag, saaledes som en skamme
lig propaganda paastaar; de allerfleste franskmænd ønsker at
leve i godt naboskap og samarbeide, som forhaabentlig engang
kan utvikle sig til oprigtig venskap. Der er for at nævne
et eksempel meget faa franske videnskapsmænd som ikke
betragter gjenoptagelsen av det intellektuelle samkvem med
Tyskland som absolut nødvendig. Videnskapen er ifølge sin
natur universel; i 1870 under de aller pinligste omstændig
heter var det en fransk lærd, Gaston Paris, som med stolthet
løftet videnskapen høit over de stridigheter som splittet folkene.
Og efter den tid har vi altid fordømt den historieforskning
som gjør sig til tjener for de imperialistiske lyster der avler
storhetsvanvid hos folkene. Videnskapen tilhører ikke noget
enkelt folk inden menneskeheten, likesaa litt som den tilhører
nogen enkelt klasse inden nationen. Disse idéer som hos os
er gaat over i den almindelige bevissthet, er pantet paa at
det intellektuelle samkvem med Tyskland, som delvis alle
rede er gjenoprettet, 1 snart vil bli det fuldt ut og uten bak
tanker. For øieblikket er det vel ellers bedst ikke at paa
skynde noget: glemselen kommer av sig seiv og lar sig ikke
frembringe av officielle dekreter, ethvert forsøk paa altfor tid
lig formidling maa derfor betragtes som overilet og upaakrævet.
Dette eksempel synes mig klart at belyse spørsmaalet om
vort forhold i sin almindelighet. Vi staar lyttende likeoverfor
Tyskland, vi speider efter gunstige tegn som varsler om en
1 Se nærmere herom en artikel av André Gide i Nouvelle Revue francaise
(novemberheftet).
71
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
