Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tanker ved aarsskiftet - VIII. A. Jolivet: Fransk synspunkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fransk synspunkt.
Hvad er det, spør vi, for en befolkning som maatte
flygte eller i fire aar gjøre slavetjeneste paa fiendens befaling?
Paa hvilket territorium tinder vi ødelæggelsen? Hvor ei
den jord som, om ikke forbandet, saa dog i den grad er
pløiet av bomber at den i et helt slegtled ikke han høstes,
men foreløbig maa overlates til skogvekst? Hvor er ruinerne
som er saa ødelagte at der maa gaa aar før de kan sættes
istand igien?
Herved føres jeg over til vor anden store bekymring : för
virringen i vore finanser 1 . Man sier til os: voter nye
skatter og arbeid. Men nu gjorde vi netop forrige aar en
fiskal anstrengelse som der ganske vist kan gjøres ind
vendinger imot, men som ikke destomindre er betydelig,
og vi indser ikke hvorledes det skulde være mulig i endnu
høiere grad at øke skatteborgernes byrder. Vi har fundet os
i et budget med pinlige besparelser, mens f. eks. Tyskland
har bevaret en rik nations budget. De fremmede som efter
vaabenstilstanden har besøkt Frankrike for at se noget mere
end Paris’ kaféer, vet ogsaa at meget arbeide har været ut
lørt og respektable resultater opnaadd, navnlig i alt hvad der
angaar gjenreisningen av de ødelagte provinser. Mert man
kan dog ikke se bort fra at vi for aar fremover er berøvet
de arbeidsmidler som gav det bedste utbytte, hvad der be
tyder et uhyre tap, og at gjenoprettelsen av disse arbeids
midler vil kræve uoverskuelige omkostninger.
Denne kampplads i ruiner var vel at merke ikke
bare vor, men de alliertes fæli es slagmark; til vor ulykke
blev denne fælles slagmark fundet i vort land. Man har
naturligvis aldrig vovet at si, hverKen hos vore allierte eller
hos de nøitrale eller endog hos vore fiender, at det er vor
sak alene at gjenreise de ødelagte provinser. Vi magtet det
forresten ikke. Og seiv tyskerne medgir i princippet at gjen
reisningen maa bli deres sak.
I princippet ja, men nåar spørsmaalet gjælder fremgangs
maaten, er det uenigheten opstaar. Vi kjender den tyske
stand; den er forresten ikke synderlig original, Mr. Keynes
1 Ifølge beregning av 30te juni 1921 beløp vor indenlandske gjæld sig til
229 055 millioner, vor utenlandske gjæld (beregnet efter parikurs) til 35 286
millioner. Man skylder os rigtignok 14 milliarder, men vil bli
betalt? Man forestille sig nu de aarlige renter vi bar at betale!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
