Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tanker ved aarsskiftet - IX. Guglielmo Ferrero: En røst i ørkenen - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN RØST I ØRKENEN.
\J"\ vet ikke længer hvad vi vil, og vi vet ikke længer hvad
vi gjør, det er sandheten. Aldrig har en tidsalder været
mindre klar over sig seiv. Vi kjender ikke længer förtiden,
interesserer os ikke længer for fremtiden, og forstaar ikke
længer at indrette vort liv i nutiden. Bortrykket i en sanseløs
hallucination staar vi utenfor tiden, utenfor fornuften, utenfor
virkeligheten.
Vor vilje? For os seiv et mysterium vi ikke kan op
klare, fordi vi altid vil det motsatte av det vi vil. Vi vil
paa samme tid malurt og honning, mørke og lys, trældom
og frihet, armod og rigdom, lovløshet og orden, krig og fred.
Vore handlinger? Som grumme voldsherrer tvinger vi
alt som er til til at bære vaaben paa sig seiv, til at begaa
selvraord for vore øine for at føie vort lune.
Vi har mangedoblet magien og derigjennem skapt magtes
løshet.
De gode gamle dage hadde mange mangler. De skjem
tes av tre onder: uvidenhet, uvirksomhet, isolation. Endog
i de aarhundreder der seiv ansaa sig for oplyste, var der faa
som la sig efter kundskap. Nogen arbeidet, nogen ikke.
Hver arbeidet for sig, kun avhængig av sit fags regler. De
fleste blev tilslut selvstændige, men ve dem der av laugenes
överste blev avvist som uværdige eller uduelige. De endte
6 Samtiden. 1922.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
