Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tanker ved aarsskiftet - X. Albert Dresdner: Lik i lasten - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LIK I LASTEN.
Det tyske folk giennemlever nu sin langfredag. Det Hir
naglet til korset, filistrene gnider velbehagelig sine hän
der, mængden stirrer paa skuespillet og bøddelknegtene la
ster lod om kappen. Der gaar ikke en dag, ikke en tine,
hvor ikke formastelig overmod, skrupelløs vold og utilhylet
havesyke støter kniven i tyskerens hjerte. Har det tyske fclk,
bundet paa hænder og føtter, trykket til jorden av en knu
sende byrde med usigelig anstrengelse gjort et skridt opid,
saa blir det straks støtt ned igien, og en fiende som er ute
av sig seiv av frygt, truer den bakbundne som om han rør
en til tænderne væbnet farlig kriger.
At forskjønne dette vilde være usandhet eller utilgivdig
illusion. Virkeligheten er: en grænseløs folkenød som tråer
med at kvæle et av de største europæiske kulturfolk i d2ts
liv og virke.
Et haab, et eneste, staar igjen. Nød og lidelse er strenge,
men virksomme opdragere, kun gjennem dem gaar veien til
den sande frelse. Ikke i mættelse, men i længsel trives et
folk. Ikke, nåar det gjør gode forretninger og har en spek
ket pengepung og fulde fater, men nåar dets sjæl er suid.
Naar det finder kraft til at holde dommedag over sig sdv,
til at gi avkald paa alt skin og selvbedrag og rette sit sind
mot det væsentlige. Naar det, forlatt av hele verden, maa grpe
ind til sine allerdypeste kræfter for ut fra dem at bygge sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
