Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tanker ved aarsskiftet - X. Albert Dresdner: Lik i lasten - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7 - Samtiden. 1922.
Lik i lasten.
og merkværdige typer, men man tinder blandt dem ikke én
som eiet det. som englænderne kalder constructive
power. Ikke en eneste virkelig skapende kraft, ikke en
eneste virkelig fører. Statsformen har ingenting at gjøre med
denne företeelse: verdenshistorien kjender neppe en mere be
skjæmmende oplevelse end den bedrøvelige maate hvorpaa
det demokratiske Amerikas valgte «fører» svigtet i det avgjø
rende øieblik. Heller ikke indskrænker forholdet sig til poli
tikken: paa alle omraader er det moderne liv forskrækkende
fattig paa førere, paa genier, det er ingen overdrivelse at
kalde det for en geniløs tid. Den som virkelig vil forståa
tidens nød, kan ikke holde sig denne kjendsgjerning alvorlig
nok for øie.
Aarsaken hertil ser ieg i at den moderne opdragelse og
dannelse i bund og grund er heltigjennem anti-genial.
Geniet lar sig ganske vist ikke opale, det vilde være en
formastelig tanke. Geniet er naade. Det er det uendeliges
budskap, sendt ind i endeligheten. Det er en altid fornyet
legemliggjørelse og bekræftelse av det guddommelige.
Men der er en mulighet for at organisere folkelivet paa
en saadan maate at der blir beredt jordbund for geniet. Det
er mulig at holde brændende den fakkel hvorved geniet
tændes. Det gjælder at være i beredskap.
Ti man maa gi agt paa den kjendsgjerning at geniet i
historien i mange tilfælde, ja kanske som regel, ikke optræder
enkeltvis, men at det ofte endog viser sig i en saadan fylde
at man bent ut kan tale om geniale tidsaldre. Det femte og
fjerde aarhundredes græske kultur, renæssansens Italien var
slike tidsaldre, hvori folkelivets træ gjennem generationer
møieløst magtet at frembringe geniale personligheters modne
frugt i politik, kunst og videnskap. Men ogsaa ellers vil
man, nåar man gjennemgaar geniernes historie, iagtta at de
i regelen optræder enten samtidig eller tæt efter hverandre,
og man vil endvidere overbevise sig om at i tider som ut
merker sig ved sjelden genirigdom, der stiger ogsaa de led
sagende talenters kræfter og evner til en ganske sjelden høide
og intensitet, ofte tæt ind til grænsen av egte genialitet. För
klaringen paa dette forunderlige fænomen er vidtgripende
og indviklet; her vil jeg bare peke paa én ting: jo genialere
en tidsalder var, desto sikrere kan man være paa at livet om-
97
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
