Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kåre Foss: Georg Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Georg Brandes.
Skavlan sin lysende parodi «Gildet paa Mærrahaug eller den
fortryllede Agurk». Skavlan likefrem led under den aande
lige karantæne men han var ikke født til kriger. Det var
ikke Lieblein heller.
Først Sars fik dem ut i striden. Sars studerte Buckle,
Comte og Spencer, han hyldet erfaringsfilosofien og blev
grepet av evolutionslæren. Alt som ung stod han paa høide
med den europæiske forskning men pinlig alene her i
Norge. I 1870 blev han knyttet til Universitetet. Og hvad
var det for et trångsyn som møtte ham her ved det kgl. Fre
driks! Professor Lochmanns tale til russen 1874 kan i tone
og indhold maale sig med advokat Berghs i Høiesteret. Seiv
Sars maatte, tvungen av omstændigheterne, lægge baand paa
sig. Det var i disse aar hjælpen kom fra Georg Brandes.
Ogsaa Brandes hadde i sin tid fordypet sig i Hegel. Som
student ved Kjøbenhavns universitet i 60-aarene kom han ikke
utenom det. Han maatte ogsaa erfare en ortodoks kristen
tros sterke brytninger med grundtvigianismen og med Kierke
gaard, og han undgik da ikke for en tid at bli grepet av
den sidste.
Alt nu var jo Hegels filosofi forældet, men som Brandes
fortæller i «Levned» I: «Jeg følte mig sat i en stor Aandshøv
dings Skole, og i denne Skole lærte jeg at tænke.» Og én
vigtig ting til: samtidig erhvervet han sig et inderlig kjend
skap til hovedstøtterne for det aandsliv han skulde fornye.
: Seiv blev han ikke længe stikkende i det gamle. «Der
har altid været Storm i min Sjæl,» skriver han engang til
Bjørnson. Han blev vakt for det samtidige Vest-Europa, som
de hjemlige autoriteter (seiv en mand som Brøchner) i den
grad ringeagtet at de ikke fandt det et ærlig studium værd.
Men Brandes ikke alene studerte Taine, Renan, Sainte-Beuve,
Stuart-Mill han reiste ut, og det er næsten eventyrlig at
se hvorledes den unge dansken kommer personlig sam
men med den nye tids heroer og træder i frugtbar tanke
utveksling med dem. De frigjør hans tanker. Av Taine
lærer han at skrive slik at hans stil ikke længer ser ut «som
om den var oversat fra tysk». Og det fik stor betydning.
Da han efter sit første Frankriks-ophold kommer tilbake
til Kjøbenhavn, har han mere end nogen anden anledning til
at se de teologisk-filosofiske stridigheter utenfra og ovenfra.
111
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
