Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kåre Foss: Georg Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Georg Brandes.
ængstelig med. Hvorledes Bjørnson nærmet sig Brandes
mere og mere eftersom han fjernet sig fra grundtvigianerne
derom kan man læse Kohts artikel i «Samtiden» 1912
eller hans indledning til «Brytningsaar».
Sars og Lieblein opretter «Nyt Norsk Tidsskrift»,
som skulde være for Norge, hvad Brandes’s organ «Det 19de
Aarhundrede» var for Danmark. Ikke for det, man skylder
Sars at si, at det var selvstændig nok, han vilde indføre sine
egne læremestre. Bjørnson foretrak endog «Nyt Norsk Tids
skrift» det var solidere, fandt han. Men Brandes blev
forbauset over at slikt kunde gaa i Norge, han kritiserer det
skræmmende tunge stof (i en melding i «Det 19de Aarh.»)
og hadde sikkert ønsket at hans organ skulde strække til for
Norge ogsaa.
Imidlertid var Brandes personlig kommet her op, og det
blev en stor affære (1876). Paa initiativ av «Dagbladet» var han
anmodet om at holde en serie forelæsninger ved Universitetet.
Men Gisle Johnson utvirket, at kollegiet negtet ham audi
torium. 1 Det var en uhørt fornærmelse! Studentersamfundet
aapnet sine dører for ham förrest i salen sat Johan Sver
drup med familie. «Alt hvad der dengang dudde i Norge,
alt som hadde liv og gang i sig, sat kvæld efter kvæld der
som lyttende tilhørere» (N. C. Vogt).
Til festen for Georg Brandes tegnet Sars sig øverst paa
listen, saa Lieblein og Skavlan. Nordmænd hadde klaget til
Brandes: «Vi lider under et aandelig Tryk; vi har ikke engang
den simpleste Aandsfrihed her hjemme.» Og i sin tale beder han
dem simpelthen ryste av dette trykket. Han endte slik: «Jeg
ønsker Norge Aandsfrihed.»
Det er endda umulig at gjøre mer end at antyde hvor
meget Brandes seiv har bidrat for at opnaa dette. Det vilde
være at ettervise hans betydning for al følgende norsk litte
ratur helt til nu og gjennem den, gjennem samfunds
dramaer og social-romaner, gjennem avisartikler, ja stortings
debatter ut over hele det læsende folk.
Dette gjælder jo nærmest 70- og 80-aarenes litteratur,
som maa sees i intim sammenhæng med Brandes’s virke.
Nær sagt alle den tids fremragende mænd har efterlatt sig
1 Som officiel grund blev det angit at Brandes hadde karakterisert Abra
hams ofring av Isak som en legende.
113
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
