Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Burchardt: Oscar Wilde - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl Burchardt
ning Wilde kunde ha hat for Verdenskrigen, om han hadde
levet: «Man føler at tyskerne som hadde slik høi agtelse for
hans verker og saa stor respekt for hans mening, kanske da
vilde ha vist større sømmelighet i sine handlinger og tat mere
hensyn til den offentlige mening i England .... Jeg føler
mig overbevist om at tilstedeværelsen av en mand som Wilde
vilde ha virket som enslags dæmper paa deres opførsel.»
Hvad der end kan ha været de forskjellige Wilde-biogra
fiers oprindelige hensigt, er i ethvert fald deres resultat utvil
somt nok: de opfrisker og fornyer de gamle indtryk av skan
dalen. Straffet det engelske samfund Wilde haardt mens
han levet, har det iallefald siden belønnet ham med en vel
gjørende likegyldighet. For det store publikum har det sen
sationelle kun betydning saalænge det er aktuelt. Dets reak
tion imot hvad der krænker dets love, gir sig mindre utslag i
en fordømmelse av tingen seiv end i en aktiv uvilje mot de
personer som har forbrutt sig. Og den kritikløse forgudelse
og næsegruse apotheose, hvormed Mr. Sherard og andre har
dyrket Wildes minde, har blot bidrat til at øke publikums
uvilje.
Wildes personlighet var rikere, er det blit sagt end det
litterære uttryk han formaadde at gi den. «Mit geni har jeg
viet til mit liv, mit talent til mine verker», var hans eget
vidnesbyrd. Men verden lønner ikke den spontane, mundt
lige udfoldelse med nogen varig berömmelse. De største
skuespillere dør med sine samtidige, med de som har set
dem, og efterlater sig intet bedre end en myte, som taper i
styrke for hvert enkelt aar. Man mindes hvorledes Congreve
forlangte av Voltaire at betragtes som privatmand og ikke
som dramatisk forfatter, og Voltaires svar: «Var De
intet uten privatmand, vilde jeg ikke ha anset det umaken
værd at avlægge Dem et besøk.» Og Congreve erindres i
vore dage ikke som den slepne hofmand eller den celebre
cafégjest, men som forfatteren av de fortræffelige komedier
som i et decennium fyldte Londons scener med sit uforligne
lige vidd. Saaledes vil ogsaa Wildes navn i fremtiden
bevares alene ved hjælp av hans litterære indsats. Den spiri
tuelle causeur er dømt til forglemmelse, og var der end bio
grafier nok til at fylde hele British Museum med sine svul-
146
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
