Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frede Castberg: Idealretsproblemet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11 - Samtiden. 1922.
Idealretsproblemet.
er fortjenesten. Og jo sterkere driften til det gode er, desto
selvfølgeligere og desto mindre personlig fortjenstfuld blir den
gode handling.
Ja, vilde man naa til den fulde giennemførelse av ret
færdighetsprincippet, maatte man kjende og ta i betragtning
beskaffenheten av det vi kalder den handlendes vilje, dens
naturlige kraft, og det personlige ansvar for saavel viljens
som de øvrige psykiske kræfters beskaffenhet!
Det viser sig altsaa at en dypere erkjendelse av hvad
begreperne «skyld» og «fortjeneste» indeholder, forutsætter
løsningen av problemer av saavel psykologisk som metafy
sisk beskaffenhet, problemer, som vel tildels er ret og siet
uløselige.
Ikke mindre vanskelig end at finde en maalestok for
skyld og fortjeneste er det at finde maalestokken for de go
der og onder som retten skal fordele.
Det spørsmaal som her særlig reiser sig, er dette: Hvor
paa erkjender man at to «goder» eller «onder» er like, eller
det ene større end det andet?
Som ved vurderingen av skyld og fortjeneste kunde det
ogsaa her ligge nær at lægge vegten paa de rent ydre före
teelser. Efter denne synsmaate behandles to personer likt,
nåar de faar samme sum penger i løn, betaler samme sum
penger i skat, idømmes samme fængselsstraf eller samme
bøtestraf.
At dette ikke er retfærdig, er erkjendt i moderne positive
retssystemer, for saavidt angaar skatter og bøtestraffe. I
lovens ørne er det ikke likhet at den fattige og den rike
betaler samme beløp i skat eller idømmes like stor bøtestraf.
Konsekvensen av denne opfatning er imidlertid den, at heller
ikke mellem to personers løn hersker likhet, blot fordi den
ydre størrelse er den samme. En viss sum er ikke den
samme kan ikke medføre tilfredsstillelse av behov av
samme art og like stor vigtighet for den ugifte og for fa
miliefaren. Dertil kommer at den ene, i kraft av sine per
sonlige egenskaper, kan trænge et større kvantum ydre «lyk
kemidler» for at opnaa den samme lykkefølelse som en anden
opnaar med et mindre. Imidlertid kan heller ikke denne
utmaaling av goderne under hensyn til behov gjennemføres
153
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
