Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ronald Fangen: Teater - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ronald Fangen.
sindsliv, bl. a. ogsaa for lyrisk varme, begeistring, specielt for
erotisk varme og begeistring.
Til og med er det vel ikke de lyriske drag i Halfdan
Christensens evner som er det værdifuldeste og merkeligste
ved denne ypperlige skuespiller. I hvert fald er ikke Cyrano,
saa udmerket som han gav os figuren og versene, saa varmt
og mægtig han ofte kunde virke, det er ikke uttryk for
det bedste, for det store i hans kunst. Som sagt og atter
sagt: han kan ta versene i sin mund, de glider let over hans
tunge, han kan faa dem til at svulme av sødme; men det er
og blir jo deklamation, god, ypperlig, fremragende deklama
tion, og Christensen er noget saa umaadelig meget mere
end en fremragende recitator.
Da gav Tartuffe langt bedre besked om skuespilleren
Halfdan Christensen. Der er vel ikke mange maater at spille
Tartuffe paa, men det kunde vanskelig gjøres bedre end
Halfdan Christensen gjorde det. Mors om kan figuren ikke
bli, men Christensen gjorde den næsten interessant. Denne
Tartuffe var selve upaalideligheten, hvert uttryk, hver uttale
var upaalidelighetens, men aldrig til at gripe, man tror ikke
paa ham og i næste øieblik tror man og i næste øieblik vet
man ikke hvad man skal tro. Saa er han pludselig sig seiv,
det er da han overfor Elmire, som fru Aagot Nissen spiller
nydelig, anvender hele sin jesuiterdialektik for at beseire
hendes betænkeligheter og dermed hendes dyd, da an
vender Tartuffe en skjælvende, betat varme paa de skræk
kelig stive og intetsigende ord, og vi tror altsaa at dette ei
den oprigtige Tartuffe: han er en blindt forelsket, en varm,
lyrisk-sensualistisk mand, for hvem alt andet end elskoven
er likegyldig, som gjerne spiller hykleren og gjerne en hvil
kensomhelst anden rolle, nåar han bare vinder den elskede,
altsaa en vovsom riddersmand og elsker, simpelthen en
bedre, mere menneskelig og interessant utgave av Cyrano!
Dette i én scene, hvorpaa han igjen var Moliéres Tartuffe,
blev avsløret og fik sin straf.
Men heller ikke Tartuffe gir engang tilnærmelsesvis ind
tryk av omfanget av Christensens talent. Hans spil i «Synde
fald» viste hans kunst fra en anden side; men det kan jeg
altsaa ikke skrive om, der kommer forhaabentlig snart en
anden anledning.
162
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
