Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ronald Fangen: Teater - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ronald Fangen.
gripes eller brytes, digteren blev dermed en slags fortolker
av de faktiske begivenheter, han skulde vel ha sit eget syn
paa det hele, men fingre med «sandheten» maatte han ikke,
og Bjørnson konsulterte ivrig historikere og verker og var
ingensinde saa fornøiet som nåar han kunde konstatere at
begivenhetsforløpet i hans digtning var i fuldstændig over
ensstemmeise med historiens. Men i længden har det vel
været ham et baand. Og jeg leter i «Gro-tid» for at finde
det han i et av brevene skriver om replikføringen i de hi
storiske skuespil, denne forfærdelige Ibsen har jo faat det til
at gro mose paa sagastilen, tror jeg det var, jeg kan ikke
finde det. Men jeg finder følgende i et brev til Clemens
Petersen: «Den dag Ibsen erkjender, han er liden, er han
med det samme en ganske elskelig digter.» . . . Nei desværre,
for Bjørnson blev Ibsen nok aldrig nogen elskelig digter.
Han var jo bl. a. den av de to som skrev de bedste histo
riske skuespil; med hele sin kjærlighet til og pietet for saga
stilen var han langt friere overfor sit stof, han gjorde det
historiske drama til sit eget uttryk, til Ibsen’sk digterverk.
For digteren er digtningen naturligvis vigtigere end historien,
og «som middel til erkjendelse av menneskehetens væsen
staar historien under digtningen», sier Schopenhauer. Skulde
den historiske skuespil-digtning ha nogen fremtid, maatte det
sikkert ske derved at det historiske stof blev behandlet mere
suverænt end nogensinde før; hverken den historiske eller
den menneskelige sandhet behøver at lide ved det.
Av samtlige Ibsens historiske skuespil er «Kongsemnerne»
det mest populære og vel ogsaa det bedste. Intet i hans pro
duktion er til den grad blit fælleseie, det læses og kommen
teres i alle skoler og med sin tydelige opstilling av motsæt
ninger, der letvint gir et indblik i det Ibsen’ske sind, er
skuespillet blit mottat med henrykkelse av alle som ellers
ikke orker bekymre sig et øieblik med at forståa mesterens
digtning : Man forstaar jo Ibsen saa godt her, hvorfor skal
man da ikke forståa ham i de andre stykkerne. Jeg har
ogsaa bestandig ment at «Kongsemnerne» var et udmerket
teaterstykke. Personlig sværmer jeg ikke for flokkevis av
spraglede bolde krigere paa scenen; det gjør jo derimot et stort
publikum, som noksaa mandjevnt uteblir om man spiller
den norske litteraturs ypperligste drama «Vildanden»
164
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
