Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ronald Fangen: Teater - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ronald Fangen.
trykket av at «Kongsemnerne» var et seigt, langt, middel
maadig komponert stykke. Og dermed var jo litet opnaadd..
Det var mange aar siden jeg hadde læst «Fru Inger till
Østraat», og det stod for mig som en svært grov og littt
kjedelig historisk-dramatisk skildring av sen-norsk middel
alder; det viste sig paa Centralteatret at være dramatisk over
ordentlig virkningsfuldt, og en fornyet læsning bekræfter dett
übetinget. Det er allikevel ikke et saa fængslende drama somi
«Kongsemnerne», skjønt selve spændingen i det ikke err
mindre. Men det er fattigere i sit tankeindhold, og menneske
skildringen er ofte folkeskuespillets utvendige og altfor paa
tagelige. Mest gjælder det dets mandlige skikkelser. Nilss
Lykke blir ikke andet end en paradefigur, akkurat slik err
det en intrigant og en storstilet kvindeforfører altid ser ut..
Noget selvstændig sindsliv forlener ikke Ibsen ham med..
Heller ikke Olaf Skaktavl er noget utover det stykkets ut
vikling, «økonomi» kræver. Men underligst er det at Ibsem
intet har at fortælle os om Nils Stensson, som i hans stykkei
er fru Ingers søn med Sten Sture. Her er det Ibsenske*
skuespil som bekjendt absolut uhistorisk. Denne Nils Stens
son har intet at gjøre med den Nils Sture, som i 1528 dai
ogsaa Ibsens stykke foregaar, skræmte vet og forstand av
Nidaros’ mægtige kvinder og mænd. Bare det har Ibsenss
skikkelse til fælles med den historiske, at da han kommer till
Østraat, sier han til Nils Lykke at «min fader har jeg aldrig*
kjendt, min moder var en fattig bondehustru» . . . hvilkett
jo var tilfælde med historiens Sten Sture. Ellers lar altsaai
Ibsen den unge gut være fru Ingers søn, hvem hun i iele3
sit liv har længtet efter, men aldrig har faat være sammem
med. Seiv har han ingen anelse om sin byrd. Som har nui
kommer ind paa Østraat gaard denne skjæbnesvangre nat,,
er han jo paa forhaand en fængslende mand, han vet ikkee
hvem han er, men vil vi forståa det, er der i hans væsen, tanss
sind usvigelige kjendetegn paä det? Nei. Ibsen lar ham ikkee
være noget andet end en almindelig mand, som bærer sporr
av at han har hat en mangelfuld opdragelse. Og heller ikkæ
da Nils Lykke fortæller ham hvem han er, kommer deiv
andet end ordinære ord fra ham. Javel, saa var han altsaat
en ordinær fyr, eller rettere sagt: Ibsen brydde sig ikkeomi
de mandlige skikkelser i dette skuespil, han lot dem tjenee
166
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
