Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ronald Fangen: Teater - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ronald Fangen : Teater.
altsaa ikke at finde paa noget for at overbevise os. Det er
synd at fru Mowinckel ikke stadig arbeider paa teatret, hun
har det sjeldne som heter natur, nok at skape av og det
som er hendes feil, en litt forjaget diktion og av og til
noget ufrit i bevægelserne, er netop følgerne av at være
for længe borte fra scenen og i hvert fald feil som hurtig
fjernes av den stadige øvelse, ingen kunstner helt ustraffet
unddrar sig eller unddrages. Forhaabentlig møter vi snart
fru Mowinckel paa scenen igjen. Norge har ingen rigdom
paa betydelige skuespillerinder, og vi har ikke raad til und
være de faa vi har.
Ogsaa fru Ingers yngste datter, Eline Gyldenløve, er fra
Ibsens haand en fængslende skikkelse. Som fru Inger i sin
ungdom følte sig kaldet til at verne Norges land og folk,
føler hendes datter varmt og voldsomt for Norges sak, hun
er bitter paa moren som er faldt av i kampen, hun hater
fremmedaaket, danskerne, fremfor alle Nils Lykke. Hun
har aldrig set ham, desto mere har hun hørt om ham, om
hans magt over kvinder, hans skamlöshet, hans samvittighets
løshet. Saa møter hun ham, og det gaar hende som det gik
fru Inger overfor Sten Sture. Hun elsker, og bare hendes
kjærlighet betyr noget. Dette er da kvinden, hvis talsmand
Ibsen altid var, hvis deltagelse i samfundslivet han ivret for;
nåar kjærligheten besætter hende, er land og rike og sam
fund og løfter og eder forsvundet fra hendes bevissthet som
bekymringer for alkohol. Er veien saa lang til Strindberg?
Fru Liv Uchermann Selmer spillet Eline talentfuldt,
men altfor spidst, med for liten sødme. Hr. Erling
Drangsholdt var Nils Lykke, og desværre forstod man
av dette spil hverken at Nils Lykke var en stor og betrodd
politiker eller en stor, stadig utro kvindebedaarer. Men
alt i alt hadde Centralteatret ære av sin Ibsenopførelse, det
var en av de gode Ibsenaftener.
Ronald Fangen.
168
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
