Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Borgstrøm: Thorvald Lammers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjalmar Borgstrøm.
nyoprettede operas bærende kræfter. Hvor store evner han
hadde som dramatisk sånger, kan jeg vanskelig dømme om.
Da jeg saa ham paa scenen, var jeg endnu barn. Paa mig
gjorde han et sterkt indtryk, og han indehadde de største
baspartier som Leporello i «Don Juan», Figaro i «Figaros
bryllup», Marcel i «Hugenotterne», Mefistofeles i «Faust» o. s. v.
Lam mers skal dog seiv ikke ha fundet sig tilfredsstillet ved
sin teatervirksomhet ; hans længsel stod mot andre musikalske
opgaver, og da teatret brændte i 1877 og operaen blev ind
stillet, reiste han paany til utlandet i studieøiemed rigtig
nok efter et lykkelig tilendebragt gjestespil paa Stockholms
kongelige opera.
Denne gang gik turen til England og Tyskland, og særlig
viet han kirkemusikken og romanceforedraget sin opmerksom
het. Hvor frugtbringende denne studiereise har været, fik vi
gjennem et langt tidsrum uomstøtelige beviser for i Kristiania,
hvortil Lammers i 1879 vendte tilbake som daadskraftig
38-aarig mand og som helt utviklet og fuldmoden kunstner.
Nu oprandt hans glans- og storhetsperiode.
Straks efter hjemkomsten stiftet Lammers sammen med
Ole Olsen «Korforeningen». Ole Olsen trak sig snart tilbage,
og Lammers stod saa alene for ledeisen av Korforeningen,
som efter 23 åars forløp omdöptes til «Cæciliaforeningen».
Mere end 30 slitsomme aar ofret Lammers paa at hæve
dette blandede kor til et høit kunstnerisk nivåa. At det
er lykkes, vet alle musikinteresserte; resultaterne härefter
vore forhold været glimrende. Og kirkemusikkens mester
verker blev giort tilgjængelige for vört publikum ; de aandens
helligdomme, som findes hos Palestrina, Bach, Handel, Mozart,
Beethoven, Cherubini, Mendelssohn og andre stormestre, blev
nu forstaaeliggjort for det musikalske lægfolk. Ogsaa verds
lige kompositioner kom til opførelse, deriblandt flere norske,
f. eks. Griegs «Olav Tryggvasson» og Sindings «Til Molde»,
begge med tekster av Bjørnson.
Denne virksomhet, hvis vækkende betydning knapt kan
overvurderes, hadde været fuldt tilstrækkelig for at sikre
Lammers en fremskutt pläds i norsk musikhistorie. For
hans vedkom mende blev det kun en del av hans livsverk og
naar alt kommer til alt kanske allikevel ikke den
vigtigste.
170
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
