Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Toralv Øksnevad: Millerand — Briand — Poincaré
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Millerand Briand Poincaré.
med den samme faste haand. I hans statsministertid gik
FrankriKe til en selvstændig utvidelse av okkupationen, men
det var i virkeligheten bare et intermezzo: Millerand fandt
som Briand at det var nødvendig til enhver tid at
handle i overensstemmelse med de allierte. Han viste ikke
nogen utpræget tillid til Versaillestraktatens anvisninger; gang
paa gang paapekte han dens lakuner og svakheter, til stor
förargelse for Tardieu, som blev mer forsigtig supplert av
Loucheur begge to Clamenceaus nærmeste medarbeidere.
Millerand deltok i mange konferanser i det øverste raad,
hvis arbeide stillet erstatningskom missionen slik i skyggen at
dens præsident, Poincaré, tok sin avsked.
Tardieu har opstillet følgende synderegister for Millerands
deltagelse i det øverste raads beslutninger:
Februar 1920 (London). Frankrike opgav sit krav paa at
faa utlevert de tyske krigsforbrydere. April 1920 (San Remo).
Kilikien og den franske kommando i Konstantinopel blev
opgit. Tyskland fik utsættelse med at avvæbne. Juni 1920
(Hythe). Princippet om en fuldstændig gjenoprettelse av den
skade, som tyskerne tilføiet Frankrike, blev opgit. Juli 1920
(Boulogne). Frankrike ofret 60 pet. av sit tilgodehavende
ved at godta et samlet reparationsbeløp av 120 milliarder
mark guid. Juli 1920 (Spa). Den mængde kul Tyskland
pligtet at levere, blev reducert med 43 pet. Tyskland fik et
forskud paa 2 milliarder francs. 400 millioner mark guid
blev skjænket Storbritannien ved en undervurdering av den
tyske tonnages værdi. Tyskland fik en ny utsættelse med
avvæbning.
Synderegisteret omfatter som man ser fem vigtige møter
i løpet av syv maaneder. Briand fortsatte denne forhand
lingspolitik. Man kan naturligvis ikke uten videre godta
Tardieus karakteristik av de positive eller efter hans
mening negative resultater disse konferanser har ført til;
han er utvilsomt meget ensidig, han overdriver, han lar de
franske forhandleres debetside staa in blanco. Men hans
kritik er interessant, baade fordi han har et indgaaende
kjendskap til emnet og fordi den gir det essentielle i angre
pene paa den utenrikspolitik Frankrike har ført efter Clemen
ceaus tid.
209
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
