Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Europa i anden halvdel av 17de aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
enemies tremblc. 1
/ liked old Noll, though his government
Alexander Bugge.
fundsklasser gik gradvis over i hverandre. Desuten hadde
England en lang politisk utvikling at se tilbake paa. Alt
dette gjorde at utrensningen av de syke elementer i samfundet
foregik hurtigere end i Frankrike alt paa 1600-tallet og
at revolutionen ikke blev saa gjennemgripende og blodig.
Den egentlige revolutionstid i England er borgerkrigene
under Karl I, som endte med at kongen blev henrettet (1649)
og republikken oprettet. I sit ytre forløp minder denne revo
lution meget om den store franske. Begge krævet de kongens
liv, og Cromwell fik som protektor (riksforstander) en stilling
som i meget svarer til Napoleons som førstekonsul. Men
reisningen i England var baade religiøs og politisk, rettet
som den var baade mot kongens enevælde og mot biskopernes
styre i kirken. Den er derfor mere at regne for den sidste
av reformationstidens kampe end som en forløper for den
franske revolution. Revolutionen i England var blit gjennem
ført av hæren og parlamentet. Det styre som blev oprettet
efteråt Karl I’s hode var faldt for bøddeløksen, maatte støtte
sig tii hæren og fik aldrig folkets fulde samtykke. Det kunde
derfor ikke holde sig længe efteråt protektorens sterke hænder
hadde sluppet tøilerne. Cromwell og hans fæller kunde være
fanatiske og grusomme (som i Irland), men de var samtidig
alvorlige og paa sin vis fromme og lovlydige mænd. Derfor
blomstret England under Cromwell’s styre, og Milton hadde
noget ret, nåar han sier:
did a tyranny resemble,
He made England grcat, and made his
Efter CromwelTs død (1658) blev det forvirring og anarki.
Hans søn Richard blev utnævnt til protektor, men kunde
ikke holde sin stilling og trak sig frivillig tilbake. Man be
gyndte at underhandle med Karl 11, som opholdt sig i Holland.
Denne lovet i Breda (april 1660) at förtiden skulde være glemt,
og seilte i slutten av mai over til England i «Naseby» 2, som
var blit omdøpt til «Charles». I Dover blev kongen mottat
med stormende jubel. Borgermesteren overrakte ham en
1 «Jeg likte gamle Noll (o: Oliver Cromwell), endda hans styre lignet et
tyranni; han gjorde England stort og fik sine uvenner til at skjælve.»
2 Saa kaldt efter seiren over Karl I i 1645.
220
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
