Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. C. Svarstad: Gilles de Rais - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. C. Svarstad.
eftersom englænderne fordreves. Ved reformerne i Basel blev
biskopernes magt og uavhængighet i forhold til paven større,
men de blev til gjengjæld frygtagtige tjenere forden herskende
adel. Concilet hadde nedsat tienden til paven til 1 av 50,
men denne besparelse kom ikke kirken tilgode; universitetet
og presteskolerne, som før hadde været i meget vanskelig stil
ling, kom nu mere og mere over i en stilling som kan sam
menlignes med sultedød. I næsten hundrede aar hadde lan
det været herjet av krige, pesten hadde raset, åkerbruket
laa næsten brak, og folket var utplyndret til den yderste
fattigdom. Saadan var tilstanden i landet i den tid Gilles de
Rais utenom alt andet ogsaa bedrev sin svimlende ødselhet,
alt imens han lot sine soldater gjøre plyndringstog i omlig
gende distrikters landsbyer. Der forelaa altsaa ogsaa andre
end uhæderlige grunde for biskopen til at gripe ind med de
midler som stod til hans raadighet: eiet han saasandt
enten gjennem troen eller gjennem respekt for sit eget em
bede det ringeste ansvar for den lære der er kirkens grund
vold, da maatte det liv og den grænseløse ødselhet der før
tes paa Tiffauges og de andre av maréchalens slotte vække
hans forbitrelse. Anklagen for kjetteri var kanske ikke helt
formelt rigtig, skjønt det er vanskelig at forståa hvorfor den
ikke skulde være det. Efter Michelets «Histoire de France»,
som denne artikel væsentlig er bygget paa, hørte de Rais til de
baroner som stod baade under kongens og hertugens
jurisdiktion, hvilket vil si at de stod ikke under nogen av dem.
Det er klart at Gilles de Rais, som ikke bare var den mæg
tigste av disse, men som længe hadde staat som eier av en
av sin tids største rigdomme, har trodd med lethet at kunne
bryte hertugdømmets domstol. Det er rigtig at han til at
begynde med avviste baade beskyldningen og domstolens
berettigelse med foragt, han lot dem vite hvem han var, som
de dristet sig til at trække for retten, «endnu var intet menne
ske født under en saa stor og lykkelig stjerne som han», og
han appellerte sin sak til kongen. Men kongen, som han
jo hadde gjort store tjenester, var ham ikke mere gunstig,
han hadde allerede git sit minde til domstolen. En av aar
sakerne til kongens unaade var det røveri som maréchal Gil
les de Rais lot sine soldater drive paa andres eiendomme.
Connétablen (øverste feltherre) av Frankrike Richemont, var
260
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
