Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oluf Thomsen: Livsværdi og Skepsis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oluf Thomsen.
Omstændigheder er bekvemmest for den slappe Tanke vil
Du vinde Ry for Bramfri hed og usædvanlig «bon sens».
Er Din egen Mening taaget og uklar, Dine Ord derfor at
sammenligne med den uøvedes Færd paa en Glidebane, vil
Du have Haab om at blive regnet for dy b sin dig. Men
elsker Du Tankens Klarhed, og vil Du, at Dine Ord skal
passe til Din Tanke bedre end en Damestøvle til en Men
neskefod, kan Du være sikker paa at blive stemplet som
egensindig og retna ve risk.
Under alle Omstændigheder vil Du i Folks Omdømme
faa paaklæbet en Etikette, thi Enhver der har Agtelse for sig
seiv, vil rubricere Dig. Du vil blive behandlet som en Vare.
Naar Folk betragter Dig, vil de øjeblikkelig gøre sig ufejlbare
Forestillinger om Dit Indhold. Paa Dit Ydre vil de dristigt
fæste en Retegnelse. Den eneste, der sjældent eller aldrig
vil blive brugt, er det lille røde Mærke med Ordet forsig
tig, det der undertiden netop af naive Sjæle klæbes paa Pak
ker, der indeholder skrøbelige Varer som oftest dog kun
med det Resultat, at Transportvæsenet mener at kunne gaa
ud fra, at den Slags Pakker er emballeret særlig omhyggeligt
og derfor taaler enhver Overlast. Forsigtigt i Ordets dybe
Betydning vil Du aldrig blive behandlet. Og dog er det
eneste sikre, at Du er en skrøbelig Vare, fordi Du er et
Menneske.
Maaske Deres fortrolige Omgang med Skepsis da vil
have hærdet Dem mod Haan og mod Latter. Maaske vil
det gaa Dem anderledes, hvad ved jeg. Kan hænde De en
Dag vil finde Dem talende højt med Dem seiv, og De vil
sige: jeg er søgt bort fra Menneskene, jeg er flyet til min
Moder, Naturens Skød, til Suset i Skovtykningens Graner, til
Myrerne, der fortsaetter deres flittige Arbejde med de brune
Fyrrenaale. Er det fordi jeg hader Menneskene? Ak nej,
jeg hader ingen, og jeg hader ikke Menneskene. Men mit
Sind er fyldt med Væmmelse ved Menneskers Handlinger,
jeg er bleven led ved andet Selskab end Myrernes og de kur
rende Skovduers. Den mørke tavse Fugl i Granskoven
er min Ven, og Suset gennem Granerne er min Barndoms
Længsel, der aldrig skal stilles.
Da har De sagt Dem fri for Menneskene og kan aldrig
mere saares, De har bjerget Deres Seiv i Land fra Skib-
302
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
