Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oluf Thomsen: Livsværdi og Skepsis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oluf Thomsen.
heden nærer den en hemmelig Foragt for Naturen og en
dulgt Beundring for Theologien. Den er en Bastard mellem
to vidtforskellige Aandsretninger og som alle slige Bastarder
oftest ufrugtbar.
For øvrigt er det vel Skepsis, der tvinger En til ikke at
acceptere noget der staar i Modstrid med eller vanskeligt kan
forenes med det, lagttagelsen av Naturen lærer os. Trangen
til at gaa paa egen Haand kan vel i et übefæstet Øjeblik
forekomme En som en Genvej, men drøfter man Sagen nær
mere med Skepsis, viser det sig, at den antagne Genvej kun
førte udenom Maalet. Mon ikke det vilde være gavnligt for
Politikere, om de blev noget mere fortrolig med Biologi. Jeg
tænker endda ikke saa meget paa, hvad det kunde betyde
for Politikernes egen Skyld, men for Folket, hvis Gavn og
Trivsel er al ægte Politiks Maal.
Her er jeg imidlertid klar over, at der kommer et van
skeligt Punkt med ind i Sagen. I al videnskabelig Over
veielse er Skepsis en nødvendig Følgesvend og Hjælper. Ikke
saaledes at forståa, at man i gold Tvivl lader al Ting flyde
og mener det ene kan være lige saa godt og rigtigt som det
andet. Den Art Skepsis er blot Udtryk for faglig Uvidenhed.
Videnskaben arbeider med Sandsynligheder, absolute Kon
klusioner naaes kun der, hvor man seiv har lavet Præmis
serne. Den videnskabelige Skepsis bestaar da i bestandig
ligesom at undergrave den Bygning, man seiv i sit Ansigts
Sved har opført, og jo flere Angreb Bygningen taaler, desto
sikrere kan man være paa, at den er godt og rigtigt
med eet Ord försvarligt opført. Videnskabsmanden fast
holder bestandig en lille Tvivl om den absolute Rigtighed
af det Resultat, han er kommen til, og gør han det ikke, er
han i bedste Tilfælde en Troende, i værste en Doktrinær.
Noget anderledes förekommer Politikeren mig at være
stillet. Man kunde maaske tillade sig det Paradox, at en
Videnskabsmand er det modsatte af en Rigsdagsmand eller
lad mig hellere sige en aktiv Politiker (thi der er jo særdeles
aktive politiske Medborgere, der ikke er Rigsdagsmænd, og
der er Rigsdagsmænd, der maaske ikke netop kendetegnes ved
Aktivitet). Jeg vil ikke hermed sige, at den ene Politikeren
eller Videnskabsmanden er bedre end den anden. Thi
hvad er bedst: Dag eller Nat, Sommer eller Vinter, et Par
304
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
