Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: En forsømt social opgave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En forsømt social opgave.
som ikke maatte forsømmes. De virkelige statsmænd var
kunstnere, og det skulde kunst til at regjere over mennesker.
Platon taler i «Staten» gjentagende gånger om «regieringens
kongelige kunst». Det var netop dette artistiske element som
enevoldstidens letsindige konger og deres mænd forstod sig
paa, og som vore moralske og demokratiske tyranner saa
ofte forsømmer. I samfund med gammel politisk kultur er
folket ogsaa blit saa artistisk anlagt at det likefrem kræver
av sine statsmænd følelse for politisk stil og god smak. Man
blir hurtig færdig med en leder som ikke eier dette, og meget
tilgives en statsmand som i vuggegave har faat det kunstneriske
over sin person. I gammel tid var det norske folk ganske
svakt netop for dette kunstneriske ved politikken. Det maatte
en skald til at samle Norges rike, likesom det var en skald
som fik os kristnet. Harald Haarfagre og Hellig Olav var
digtere som Wergeland og Bjørnson, var politiske rikssamlere.
Sammen med det ukunstneriske livssyn i slutten av det 19.
aarh., med al den offentlige og private smaklöshet med ødelæg
gelsen av vore byer og bygder, vore kirker og hjem kom ogsaa det
kunstneriske forfald i politikken. Mangler ikke vor kirkepoli
tik litt av den høihet, patos, menneskelighet, som al kirke
lig kunst har, og mangler ikke vor skolepolitik den form og
disciplin, som er det kunstnerisk bærende i al opdragelse?
Tænker man kunstnerisk paa love, saa skal det likesom være
noget gammeldags ærefrygtindgydende over dem, og man
bør vel egentlig være forsigtig med masseproduktion paa
dette omraade, ikke kaste ind paa markedet for meget billig fa
brikvare. Love skulde da snarere være en slags kunst
industri. For de gamle stod ogsaa love som nationens
gjennem generationer arvede klenodier og smykker. Har
vor skattepolitik egentlig en fintmerket respekt for det skapende,
det verdiøkende, som er det bærende i al kunst, ogsaa stats
kunst. Og paa det sociale omraade har vi ikke der noget at
lære av tidligere tiders statskunst? Se f. eks. paa vor kjære
avholdssak er det egentlig statskunst at søke løse et saa
mangesidig menneskelig problem som avholdssaken paa en
saa firkantet maate som ved totalförbud. Jeg tror nok av
holdssakens store nationale vinding med tiden vil bli at den
tvinger vore politikere til at indrømme at der findes rent
menneskelige problemer, som ikke løses ved en tilfældig
339
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
