Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: En forsømt social opgave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23 Samtiden. 1922
En forsømt social opgave
straalet av faklernes skin. «Deroppe i sneen og vintermørket,»
staar det i «Antigone», «hersker Dionysos i den lange nat om
sværmet av mænadernes skare, seiv korfører, for stjernernes
dans og lydhør for hver tone i nattens øde.»
Grækernes menneskelige statskunst hadde løst rusens
problem, og de hadde skapt festernes store sociale fællesskap.
Fra nu av blev festerne et fast led i græsk statskunst og
Perikles sier i sin berømte tale over de faldne athenere, at
hvad der først og fremst skaper vort samfund berömmelse
er hvad vi har gjort for at gi vore borgere aandelig veder
kvægelse. Og han fortsætter: I den hensigt har vi under
alle aarstider indrettet høitidsdager med teaterforestillinger,
musikfester og alskens idræt. De atheniensiske fester, særlig
Dionysosfesterne, var da ogsaa berømte over hele Hellas,
og da Platon skapte sin statsidé i skarpeste opposition mot
det atheniensiske demokrati, fik dog festerne den bredeste
plads i hans ideal-stat. Det gik ind som et fast led i hans
opdragelsespolitik. Det samme ser vi hos Aristoteles. Ro
merne skapte glosen festivitas, som næsten togaindhyllet
lever igien i vor sprogbruk, og det var ogsaa romerne som
nu vitterlig forstod sig ganske godt paa regieringens konge
lige kunst, som formet slagordene «panem et circenses», brød
og fester. I de romerske folkqtribuner hadde staten skaffet
sig en minister for festdepartementet. De romerske fester
gik som et led ind i deres rikspolitik, og bidrog direkte til
verdensrikets konsolidering. Vor tid har bebreidet romerne
disse fester, men dette verdensfolk forstod som de gamle i det
hele at glæden var en stimulans, en nødvendig faktor i samlivet
mennesker imellem, og dette maa samfundet socialt utnytte.
Med stor kunstnerisk skapende evne optok kirken antik
kens festtraditioner, de lever her igjen omformet og omdannet.
Ikke bare de høitidelige kultushandlinger blev bevaret, men
privatlivets og folkelivets mange fester gav kirken sin helg.
Siciliens helt antikke folkeliv bæres op av alle de kostelige
kirkelige fester, og Bakkusbarnet gaar dernede endnu idag, kan
man si, som en liten bambino omkring og leker med den
hellige familie som en av deres egne. Jeg husker engang en
fest jeg oplevet i en bayersk landsby. Alle giestgiverier var
fulde av folk og æresporter var reist, hvorpaa der stod: «Wii
kommen du neuer Melchizedek.» Landsbyen hadde faat en
341
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
