Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sophus Torup: Naturvidenskabelig livs- og verdensanskuelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naturvidenskabelig livs- og verdensanskuelse.
moderne naturvidenskaps grundforutsætninger og forestillin
ger. Den overskygges i de sidste aarhundreder før Kristi
fødsel av Platons allerede av orientalske mytiske og mystiske
forestillinger paavirkede filosofi. Den faar ingen hjælp og
støtte i den aristoteliske naturforskning, og den overskylles
helt av nyplatonismens taakebanke.
1 middelalderens snævre spiritualistiske livs- og verdens
anskuelse var der ingen plads for den. I tusen aar var den
trængt ut av tænkning og sind.
Det er først med renæssansen at materialismens pro
blemer atter trænger sig frem i den videnskabelige bevisst
het. Det nye verdensbillede aapner nye synsvidder ut i uni
verset. De store naturvidenskabelige opdagelser i det 17de
aarhundrede omformer tænkningen og skaper grundlaget for
en naturvidenskabelig forstaaelse paa en række omraader,
hvor animistiske og spiritualistiske forestillinger indtil da var
eneraadende. I det 18de aarhundrede vinder den mer og
mer rum i den almindelige og populære opfatning, og i slut
ningen av dette aarhundrede formes den i encyklopædisternes
kreds til et system som ganske vist paa en række punkter
manglet videnskabelig dybde og indgaaende behandling av
enkeltheter, men som hverken manglet aand eller viden.
Materialismen var i dette øieblik blit en verdens- og livs
anskuelse for en stor del av tidens mest oplyste og mest
alvorlig tænkende mennesker.
Det 19de aarhundredes forhold til materialismen er
knyttet til utviklingen av den moderne fysiologi, som paa
mange omraader fuldstændig revolutionerer opfattelsen av
de levende væseners livsvirksomhet. Den eksperimentelle
fysiologi ser det som sin opgave at føre de fysiologiske pro
cesser tilbake til fysikalske og kemiske aarsaker. Gjennem
en glimrende række av eksakte undersøkelser lykkes det at
vise at der for organismens virksomhet gjælder de samme
love som i den uorganiserte saakaldte døde natur. Er det da
til at undres over at materialismen atter under mænd som
Moleschott og Biichner gjør et fremstøt, som de dristige og
begeistrede førere for bevægelsen mente skulde føre til en
endelig seier.
Men fremstøtet stanset. Seiren gled dem av hænde, og i
slutningen av det 19de aarhundrede var den gamle material
isme som et system og som grundlag for en verdens-
395
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
